• news.cision.com/
  • H. Lundbeck A/S/
  • Opdatering om pipeline - efter en foreløbig analyse indstilles studierne med bifeprunox til behandling af skizofreni

Opdatering om pipeline - efter en foreløbig analyse indstilles studierne med bifeprunox til behandling af skizofreni

Report this content

                        
H. Lundbeck A/S (Lundbeck) har i dag offentliggjort en fælles
beslutning med samarbejdspartneren Solvay Pharmaceuticals, B.V.
(Solvay) om at indstille alle fælles forsknings- og
udviklingsaktiviteter med Solvays lægemiddelkandidat bifeprunox, som
udvikles til vedligeholdelses¬behandling af skizofreni.

Selskaberne traf beslutningen efter at have evalueret de seneste
resultater fra en foreløbig analyse af de samlede data, som skulle
danne grundlag for en potentiel udvidelse af det igangværende
kliniske fase III program. De opnåede data på effektivitet
understøttede ikke en videreførelse af den nuværende
udviklingsstrategi om at stabilisere ikke-akutte patienter med
skizofreni. Lundbeck og Solvay vurderer derfor, at det vil være
formålsløst at fortsætte undersøgelserne.

Indholdet af denne meddelelse får ingen indflydelse på
Lundbeck-koncernens resultatforventninger til regnskabsåret 2009.

Om bifeprunox
Bifeprunox, en partiel dopamin og serotonin 5-HT1A agonist, hvis
formål er at stabilisere dopaminfunktionen i hjernen, er blevet
undersøgt i mere end 2.500 patienter med skizofreni i 14
effektivitets- og sikkerhedsstudier flere steder i verden. Solvay har
oprindeligt udviklet stoffet.

Lundbeck kontakt


Investorer:                  Presse:

Jacob Tolstrup               Mads Kronborg
Director, IR & Communication Media Relations
Tlf. 36 43 30 79             Tlf. 36 43 28 51

Palle Holm Olesen
Head of Investor Relations
Tlf. 36 43 24 26

Magnus Thorstholm Jensen
Investor Relations Officer
Tlf. 36 43 38 16



Om H. Lundbeck A/S
H. Lundbeck A/S (LUN.CO, LUN DC, HLUKY) er en international
farmaceutisk virksomhed, der er dybt engageret i at forbedre
livskvaliteten for mennesker, der lider af sygdomme i
centralnervesystemet (CNS). Lundbeck arbejder med forskning,
udvikling, produktion, markedsføring og salg af lægemidler i hele
verden målrettet lidelser som depression, angst, skizofreni,
søvnløshed samt Huntingtons, Alzheimers og Parkinsons sygdomme.

Lundbeck blev grundlagt i 1915 af Hans Lundbeck i København, og har i
dag mere end 5.500 ansatte over hele verden. Lundbeck er en af
verdens førende virksomheder inden for CNS-området. Lundbeck omsatte
i 2008 for DKK 11,3 mia. (ca. EUR 1,5 mia. eller USD 2,2 mia.). For
mere information, se www.lundbeck.com.

Abonner

Dokumenter og links