Selskabsmeddelelse nr. 181, 2009
H+H International A/S
Dampfærgevej 27-29, 4.
2100 København Ø
Danmark
Telefon: +45 35 27 02 00
www.HplusH.com
11. marts 2009
Årsrapport 2008
Resultatet før skat blev DKK 1,4 mio. (2007: DKK 205 mio.), hvilket er på linje
med de senest udmeldte forventninger i niveauet DKK 0 mio. Årets oprindelige
resultatforventninger var DKK 180-200 mio.
- Omsætningen blev på DKK 1.439 mio. (2007: DKK 1.850mio.) svarende til en
nedgang på 22 %.
- Den globale finansielle krise havde en meget kraftig indvirkning på
boligbyggeriet i UK, som i løbet af året oplevede et drastisk fald. Også
selskabets øvrige markeder blev i året berørt af krisen, men dog i langt mindre
omfang.
- De vanskeligere markedsvilkår førte til iværksættelse af betydelige
tilpasninger af koncernens organisation og en generel reduktion af de faste
omkostninger.
- En fabrik i Polen og en fabrik i Tjekkiet gennemgik i løbet af året en
omfattende opgradering, og ved Skt. Petersborg blev der investeret i opførelsen
af en ny porebetonfabrik. Samlet vil tiltagene give en betydelig ekstra
produktionskapacitet på en række nye markeder.
- Egenkapitalen er faldet med DKK 247 mio. til DKK 743 mio. ultimo 2008. Med en
balance på DKK 1.923 mio. udgør soliditeten 38,6 %.
- Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der ikke udbetales udbytte
for 2008.
- Forventninger til årets resultat før skat for 2009 er omkring nul.
Den fulde ordlyd af årsrapporten fremgår af vedhæftede pdf-fil.
Anders C. Karlsson
Bestyrelsesformand
Hans Gormsen
Adm. direktør
For yderligere oplysninger venligst kontakt:
Adm. direktør Hans Gormsen eller CFO Martin Busk Andersen
på tlf. +45 35 27 02 00