Dialog med potentielle købere indstillet
Selskabsmeddelelse nr. 229, 2010
H+H International A/S
Dampfærgevej 27-29, 4.
2100 København Ø
Danmark
Telefon: +45 35 27 02 00
www.HplusH.com
16. november 2010
Dialog med potentielle købere indstillet.
Som senest oplyst i selskabsmeddelelse nr. 228 har H+H International A/S
modtaget interessetilkendegivelser fra interesserede potentielle købere,
herunder et opdateret tilbud fra Goldman Sachs Capital Partners & PAI Partners
på DKK 67,50 pr. aktie indeholdende en række betingelser.
Efter drøftelser med repræsentanter for Goldman Sachs Capital Partners & PAI
Partners og efter en evaluering af det opdaterede tilbud er det bestyrelsens
opfattelse, at vilkårene i tilbuddet repræsenterer en for høj risiko for
aktionærerne sammenholdt med, at den tilbudte pris ikke afspejler selskabets
værdi, der bl.a. er baseret på den reviderede strategi og det af bestyrelsen
igangsatte udvidede effektivitetsprogram med effekt fra 2011 (jf. selskabets
delårsrapport for 3. kvartal 2010). Bestyrelsen har været i dialog med en
gruppe af selskabets større aktionærer, der alle deler bestyrelsens opfattelse.
Bestyrelsen har på den baggrund besluttet at indstille dialogen med Goldman
Sachs Capital Partners & PAI Partners.
De øvrige modtagne interessetilkendegivelser har været væsentligt mindre
konkrete, og dialogen vedrørende disse er indstillet.
Anders C. Karlsson
Bestyrelsesformand
For yderligere oplysninger venligst kontakt:
Bestyrelsesformand Anders C. Karlsson. Tlf.: +46 70 524 74 80.