H+H International A/S - Årsrapport 2010
Selskabsmeddelelse nr. 235, 2011
København, Danmark, 2011-03-10 16:55 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
H+H International A/S
Dampfærgevej 27-29, 5.
2100 København Ø
Danmark
Telefon: +45 35 27 02 00
www.HplusH.com
Årsrapport 2010
Resultatet før skat blev et underskud på DKK 286,2 mio. (2009: underskud på DKK 263,5 mio.). Heraf udgør særlige poster DKK 140,3 mio. (2009: DKK 105 mio.). Resultatet er på linje med de senest udmeldte forventninger om et negativt resultat før skat på DKK 270-290 mio., inklusive særlige poster.
- Omsætningen blev på DKK 1.255 mio. (2009: DKK 1.068 mio.) svarende til en fremgang på 17,5 %.
- Udviklingen i afsætningen har været tilfredsstillende på de fleste markeder, men priserne er stadig på et meget lavt niveau og lavere end de gennemsnitlige salgspriser i 2009. Det vurderes, at aktivitetsniveauet for nyopførte boligenheder på hovedparten af H+H’s markeder generelt har nået et bundniveau, og der er indikationer på moderate stigninger.
- Strategien er revurderet med henblik på at styrke profitabiliteten og den frie pengestrøm gennem øget kunde- og markedskoncentration. Der er igangsat et udvidet effektiviseringsprogram med det formål at reducere omkostningsniveauet samt forbedre arbejdskapitalen. Disse tiltag vil reducere omkostningsniveauet med mere end DKK 75 mio. i 2011.
- Egenkapitalen er faldet med DKK 232 mio. til DKK 726 mio. ultimo 2010. Med en balance på DKK 1.654 mio. udgør soliditeten 43,9 %.
- Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der ikke udbetales udbytte for 2010.
- For regnskabsåret 2011 forventes et EBITDA før særlige poster i niveauet DKK 100-140 mio. Den frie pengestrøm forventes at blive positiv i niveauet DKK 20-60 mio. De samlede investeringer forventes at blive under DKK 50 mio.
Den fulde ordlyd af årsrapporten fremgår af vedhæftede pdf-fil.
Anders C. Karlsson
Bestyrelsesformand
Hans Gormsen
Adm. direktør
For yderligere oplysninger venligst kontakt:
Adm. direktør Hans Gormsen eller CFO Niels Eldrup Meidahl på tlf. +45 35 27 02 00