H+H International A/S - Forløb af ordinær generalforsamling og konstituering af bestyrelsen

Report this content

Selskabsmeddelelse nr. 294, 2013

København, Danmark, 2014-04-10 16:30 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

H+H International A/S
Dampfærgevej 3, 3.

2100 København Ø
Danmark
Telefon: +45 35 27 02 00
www.HplusH.com
CVR-nr. 49 61 98 12

 

Forløb af ordinær generalforsamling og konstituering af bestyrelsen

Torsdag 10. april 2014 kl. 14.30 blev der afholdt ordinær generalforsamling i H+H International A/S med dagsorden i henhold til indkaldelse af 18. marts 2014.

Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om, at årsrapporten for 2013 samt fremtidige delårs- og årsrapporter udarbejdes og aflægges på engelsk. Som følge heraf vil et nyt pkt. 14.6 blive indsat i vedtægterne om, at selskabets årsrapporter og delårsrapporter udarbejdes og aflægges på engelsk.

Generalforsamlingen godkendte revideret årsrapport for 2013 samt bestyrelsens forslag om, at underskuddet anført i den godkendte årsrapport 2013 overføres til næste regnskabsår, og at der ikke udbetales udbytte. Der blev meddelt decharge til bestyrelsen og direktionen.

Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om vederlag til bestyrelsen for regnskabsåret 2014.

På bestyrelsens forslag genvalgtes Kent Arentoft, Stewart A. Baseley, Asbjørn Berge, Pierre-Yves Jullien og Henriette Schütze til bestyrelsen.

På bestyrelsens forslag genvalgtes Deloitte Statsautoriseret Revisions¬partner¬selskab som selskabets revisor.

Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om godkendelse af de opdaterede Retningslinjer for vederlag til bestyrelsen og direktionen, herunder overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af direktionen.

Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om ændring af vedtægternes pkt. 11.4, hvorved begrænsninger for bestyrelsesfuldmagter ophæves.

Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om ændring af vedtægternes pkt. 13.1, hvorved aldersgrænsen på 70 år for bestyrelsesmedlemmer ophæves.

Bestyrelsen modtog generalforsamlingens bemyndigelse til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve maksimalt 981.000 egne aktier (svarende til 10 % af de af selskabet udstedte aktier) i et omfang, så den samlede pålydende værdi af selskabets beholdning af egne aktier på intet tidspunkt overstiger 10 % af selskabets aktiekapital, til en kurs, der ikke afviger fra den på erhvervelses-tidspunktet noterede børskurs på NASDAQ OMX Copenhagen med mere end 10 %.

På et bestyrelsesmøde umiddelbart efter den ordinære generalforsamling konstituerede bestyrelsen sig med Kent Arentoft som formand.

 

Kent Arentoft
Bestyrelsesformand

Michael T. Andersen
Adm. direktør

 

For yderligere oplysninger venligst kontakt:
Adm. direktør Michael T. Andersen eller CFO Niels Eldrup Meidahl på tlf. +45 35 27 02 00

Abonner

Dokumenter og links