H+H International A/S - H+H sælger Jämeräs husbyggeaktiviteter til Aeroc og indgår relaterede leveringsaftaler med Aeroc
Selskabsmeddelelse nr. 263, 2012
København, Danmark, 2012-05-22 11:43 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
H+H International A/S
Dampfærgevej 3, 3.
2100 København Ø
Danmark
Telefon: +45 35 27 02 00
www.HplusH.com
H+H sælger Jämeräs husbyggeaktiviteter til Aeroc og indgår relaterede leveringsaftaler med Aeroc
I selskabsmeddelelse nr. 251 af 22. november 2012 blev det meddelt, at H+H havde besluttet at afhænde koncernens finske datterselskab Jämerä-kivitalot Oy, der designer, opfører og sælger porebetonhuse til private.
Jämerä-kivitalot Oy har i dag indgået en aftale om at sælge aktiver og aktiviteter i Jämerä-kivitalot Oy til Aeroc-koncernen, en estiskbaseret porebetonproducent med salgs- og husbyggeaktiviteter i Norden, Baltikum og det vestlige Rusland.
Aeroc sikres levering af armerede porebetonprodukter fra H+H’s finske fabrik til de af Jämeräs husbyggeaktiviteter, som opkøbes af Aeroc, og H+H sikres til gengæld levering af porebetonblokke fra Aeroc til H+H’s nordiske salgsselskaber.
Aftalen er betinget af opfyldelse af visse suspensive betingelser, inklusive nogle der kræver aftale mellem parterne, og forventes lukket medio juni 2012.
Transaktionen vil have marginal indflydelse på H+H International A/S’ resultatopgørelse og fri pengestrøm for 2012, men vil medføre en betydelig forbedring af H+H’s supply chain i Norden.
Anders C. Karlsson
Bestyrelsesformand
Michael T. Andersen
Adm. direktør
For yderligere oplysninger venligst kontakt:
Adm. direktør Michael T. Andersen eller CFO Niels Eldrup Meidahl på tlf. +45 35 27 02 00