H+H International A/S - Registrering af aktiekapitaludvidelse på nominelt DKK 9.800.190 afsluttet

Report this content

Selskabsmeddelelse nr. 317, 2015

København, Danmark, 2015-03-20 10:02 CET (GLOBE NEWSWIRE) --  

H+H International A/S
Dampfærgevej 3, 3.

2100 København Ø
Danmark
Telefon: +45 35 27 02 00
www.HplusH.com
CVR-nr. 49 61 98 12

 

 

Denne meddelelse og oplysningerne heri må ikke offentliggøres eller videregives, hverken direkte eller indirekte, til eller i USA, Australien, Canada, Japan eller nogen anden jurisdiktion, hvor en sådan offentliggørelse eller videregivelse er ulovlig. Denne meddelelse udgør ikke og er ikke en del af et tilbud om at sælge eller en opfordring til at give et tilbud på køb eller tegning af værdipapirer i USA, Australien, Canada, Japan eller i nogen anden jurisdiktion, hvor det vil være ulovligt at gøre dette. Manglende overholdelse af denne restriktion kan udgøre en overtrædelse af amerikansk, australsk, canadisk eller japansk værdipapirlovgivning eller af værdipapirlovgivningen i andre stater.

 

Registrering af aktiekapitaludvidelse på nominelt DKK 9.800.190 afsluttet

 

H+H International A/S ("H+H" eller ”selskabet”) kan herved meddele, at aktiekapitaludvidelsen på nominelt DKK 9.800.190, svarende til 980.019 aktier a nominelt DKK 10, i forbindelse med en private placement er blevet afsluttet i dag og registreret i Erhvervsstyrelsen, jf. Selskabsmeddelelse nr. 315 af 17. marts 2015 og Selskabsmeddelelse nr. 316 af 18. marts 2015.

Efter registrering af kapitaludvidelsen udgør H+H's aktiekapital nominelt DKK 107.900.190 fordelt på 10.790.019 aktier a nominelt DKK 10. De nye aktier har samme ret til at modtage udbytte og andre rettigheder i selskabet som selskabets øvrige aktier.

Opdaterede vedtægter for H+H kan findes på www.HplusH.com.

De nye aktier forventes at blive optaget til handel og officiel notering på NASDAQ Copenhagen under den permanente ISIN-kode den 23. marts 2015.

Danske Bank (Danske Bank A/S) fungerede som lead manager og bookrunner for udbuddet.

 

Kent Arentoft
Bestyrelsesformand

Michael T. Andersen
Adm. direktør

 

For yderligere oplysninger venligst kontakt:
Adm. direktør Michael T. Andersen eller Vice President, Business Development & IR, Bjarne Pedersen på tlf. +45 35 27 02 00.

 

Ansvarsfraskrivelse

Denne meddelelse er alene beregnet til orientering. Personer, der har behov for rådgivning, bør rådføre sig med en uafhængig økonomisk rådgiver.

Denne meddelelse udgør ikke og er ikke en del af et udbud eller en opfordring til køb eller tegning af værdipapirer i USA, Australien, Canada, Japan eller i nogen anden jurisdiktion, hvor sådanne udbud eller salg er ulovlige ("Undtagne Territorier"). I særdeleshed er værdipapirerne angivet i denne meddelelse ikke, og vil ikke blive, registreret i henhold til den amerikanske Securities Act ("Securities Act") eller i henhold til anden værdipapirlovgivning i nogen delstat i USA, og kan ikke udbydes, sælges, videresælges eller leveres, direkte eller indirekte, i eller til USA, hvis registrering mangler, medmindre det sker i henhold til en undtagelse fra, eller i forbindelse med en transaktion, som ikke er underlagt, registreringskravene i Securities Act. Værdipapirerne, som udstedes i forbindelse med udbuddet, er ikke og vil ikke blive registreret i henhold til nogen gældende værdipapirlovgivning i nogen delstat, provins, territorium eller jurisdiktion i de Undtagne Territorier. Medmindre der gælder en undtagelse i den pågældende værdipapirlovgivning, kan sådanne værdipapirer således ikke udbydes, sælges, videresælges, benyttes, udnyttes, frafaldes, overdrages, leveres eller distribueres, direkte eller indirekte, i eller til de Undtagne Territorier eller andre jurisdiktioner, såfremt dette ville udgøre en overtrædelse af lovgivningen, eller ville kræve registrering af sådanne værdipapirer, i den pågældende jurisdiktion. Der vil ikke være noget offentligt udbud af værdipapirer i USA eller de Undtagne Territorier.

Dette dokument udgør en meddelelse og er ikke et prospekt i henhold til direktiv 2003/71/EF med senere ændringer (direktivet og eventuelle tiltag til implementering af direktivet i de pågældende medlemsstater benævnes "Prospektdirektivet"). Indholdet af H+H International A/S' hjemmeside, som er tilgængelig via hyperlinks på selskabets hjemmeside, er ikke indarbejdet i og udgør ikke en del af dette dokument. Der vil ikke blive offentliggjort noget udbudsdokument eller prospekt til godkendelse hos en lovgivende myndighed i forbindelse med udbuddet.

I EØS-lande, som har implementeret Prospektdirektivet, henvender dette dokument sig alene til "kvalificerede investorer", som defineret i art. 2, stk. 1, litra e, i Prospektdirektivet, i den pågældende medlemsstat. Denne meddelelse bør ikke anvendes i EØS-medlemsstater af personer, som ikke er Kvalificerede Investorer.

Der er ikke og vil ikke blive givet indeståelser eller garantier, hverken direkte eller indirekte, og H+H International A/S og dets associerede selskaber og agenter påtager sig intet ansvar eller erstatningspligt for rigtigheden, fuldstændigheden eller tilstrækkeligheden af denne meddelelse eller andre skriftlige eller mundtlige oplysninger videregivet til eller gjort offentligt tilgængelige for en berettiget part eller dennes rådgivere vedrørende selskabet, de nye aktier og/eller emissionen (private placement), som der henvises til heri, og ethvert ansvar fraskrives derfor udtrykkeligt.

Ingen udtalelser i denne meddelelse skal anses som en indtjeningsprognose og ingen udtalelser i denne meddelelse skal fortolkes, således at indtjening pr. aktie i selskabet i indeværende eller kommende regnskabsår nødvendigvis matcher eller overstiger den historiske, offentliggjorte indtjening pr. aktie i selskabet. Kursen på de nye aktier og indtægter i forbindelse hermed kan gå op og ned, og investorerne får muligvis ikke det fulde investerede beløb tilbage ved afhændelse af nye aktier tegnet i henhold til emissionen (private placement), der er omtalt heri.

Abonner

Dokumenter og links