19FOURTEEN – Haglöfs nye Outdoor Lifestyle-koncept
Til og fra arbejde, til frokost, til og fra træning, en eftermiddag i parken, en tur op i bjergene eller en weekend på landet. Det er alle sammen situationer og aktiviteter, som selv den mest inkarnerede udendørsentusiast kan finde sig selv i. Selv om det er muligt i fritiden at vælge sine udendørsaktiviteter afhængigt af vejret, er det sjældent en mulighed, man har i løbet af ugen. Det er også her - i landskabet mellem naturen og bymiljøet - at behovet for funktionelle produkter kan være størst. Det er her, vi finder 19FOURTEEN.
19FOURTEEN er Haglöfs nye Outdoor Lifestyle-koncept, der bliver lanceret til Efterår/Vinter 2014. Konceptet består af en kollektion af rygsække og tasker, overtøj og fodtøj, der har til formål at fungere i landskabet mellem naturen og bymiljøet, og som forener en ren, naturlig overflade med en personlig inderside fyldt med tekniske funktioner.
Funktion og tradition
Bag 19FOURTEEN ligger to års intensivt udviklingsarbejde, som involverede store dele af virksomheden. Udviklingsprocessen har på mange måder været lig den, som Haglöfs startede for mere end 20 år siden, da virksomheden begyndte at udvikle beklædning. Folks foretrukne beklædningsgenstande blev bragt med på kontoret, hvorefter de blev gennemgået på kryds og på tværs, og der blev diskuteret idéer. Et af målene var at finde funktionelle produkter, der kan håndtere alle de situationer, man kommer ud for hver dag - fra en regnfuld, blæsende efterårsdag til en klar, kold vinteraften. En anden betingelse var, at alle i projektet skulle kunne identificere sig med produkterne, eftersom personalet hos Haglöfs var en vigtig referencegruppe.
“Som en del af 19FOURTEEN-konceptet, har vi udviklet rygsække, tasker, jakker og sko til hverdagsaktiviteter, uden at gå på kompromis med Haglöfs tekniske løsninger. Tværtimod har vi taget mange af vores mest avancerede materialer og tekniske funktioner og anvendt dem i produkter, som vi selv ville bruge, når vi ikke er ude og klatre i bjerge, stå på ski eller løbe i skoven,” udtaler Fredrik Lundberg, Strategic Design Manager hos Haglöfs.
Haglöfs unikke håndværksarv, med dets rene, enkle design, og al virksomhedens viden om moderne materialer, tekniske funktioner og avanceret konstruktion er mundet ud i en tidløs kollektion med et kompromisløst fokus på detaljer. Forbindelsen til Haglöfs oprindelse kan ses på tværs af hele kollektionen - fra produkter, der har hentet deres navne fra steder i Dalarna, til mønstre, farver og designdetaljer, der er inspireret af regionens lokale malerier, påklædning og symboler.
“Der er mange lidenskabelige udendørsentusiaster, der arbejder for Haglöfs, som på daglig basis bevæger sig mellem byen og naturen. Vi har derfor været i stand til at basere meget på vores egne erfaringer, interesser og behov i arbejdet med 19FOURTEEN. Vi så også tilbage på vores rige historie og søgte inspiration til at finde den rigtige fornemmelse, men også den renhed, der har karakteriseret Haglöfs produkter gennem tiden. Det har været en spændende og udfordrende rejse - og vi er meget stolte af resultatet,” slutter Fredrik Lundberg.
Tekst og billeder kan findes på www.haglofs.com/press
For yderligere information, kontakt venligst:
Lars Merrild
+ 45 60 200 900
lars.merrild@haglofs.dk
Haglöfs develops clothing, footwear and hardware for people who invest in an active outdoor lifestyle. From small-scale backpack manufacturing in 1914, Haglöfs has developed into one of the world’s leading suppliers of technical and sustainable outdoor products by means of modern product development and strategic distribution. The Haglöfs brand is primarily marketed to 25 European and Asian markets and the company employs some 200 people. Sales for 2013 amounted to SEK 724.5 million. Haglöfs is owned by ASICS Corporation since 2010. www.haglofs.com
CONTACTS:
PR & Media Manager: Sara Skogsberg Cuadras, sara.skogsberg-cuadras@haglofs.se
Tags: