Haglöfs VOJD – når du søger det ekstreme

Report this content

Bare fordi der ikke er nogen skilift, betyder det ikke, at du ikke kan søge efter den perfekte nedkørsel. Med crampons og en isøkse kan du selv nå frem til støvledyb puddersne, med skiene på ryggen. Det er freeskiing i den mest ekstreme udformning, der tager skiløberen ind i grænselandet mellem skiløb og bjergbestigning.

Nogle af verdens bedste freeskiers er blandt Haglöfs Venner. I de sidste par år har de samarbejdet med Haglöfs' designere og produktudviklingsteam om at designe en jakke og bukser, der kan gøre sig fortjente til at dele navn med Haglöfs' mest veludstyrede og ekstreme rygsæk, VOJD ABS. Resultatet er et skisæt, der blev udsat for - og modstod - lange, hårde prøver af de mest avancerede og krævende skiløbere.

Et ekstremt robust skisæt
Til sæsonen Efterår/Vinter 2014 lancerer Haglöfs en freeski-kollektion med nye, opdaterede produkter til alle slags skiløbere - fra pudderløberen, som holder sig i nærheden af skiliften, til de mest avancerede og ekstreme skiløbere. Kollektionen har også fået et helt nyt farveudvalg. Ny til sæsonen er Haglöfs' VOJD JACKET og VOJD PANT - der tilsammen udgør et skisæt, der har vist sig at kunne modstå alle de udfordringer, det er blevet stillet over for.

VOJD JACKET er en slidstærk alpinjakke i 70-denier, med 3 lag Gore-Tex® Pro, hvor ingen detaljer har været overladt til tilfældighederne. Lommerne er placeret, så de er lette at komme til, når man bærer en rygsæk, og lynlåsene er blevet opgraderet til en meget slidstærk konstruktion. Den indvendige lomme har en kabelindgang til kommunikationsudstyr. Jakken byder på fremragende åndbarhed, inklusive lynlåse i armhulerne og en indvendig åbning i kraven med laserskårne ventilationshuller, så skibriller ikke dugger til.

VOJD JACKET er lavet af lidt mindre materiale end mange andre freeski-jakker, men er stadig rummelig nok til at du let kan få plads til en rygbeskytter. Jakken har også en 3-vejs justérbar, hjelmkompatibel hætte med lamineret og wire-forstærket skygge. Et aftageligt sneskørt kan fastgøres på VOJD PANT, og det kan også bruges til alle andre bukser i Haglöfs Ski-kollektion. Justeringen ved jakkens kantsøm kan fastgøres, så den ikke sætter sig fast i ting under klatring.

VOJD PANT er en ekstremt slidstærk alpinbuks i 150-denier, med 3 lag Gore-Tex® Pro. Den har to lommer til hænderne og to forlommer, der er lette at komme til, selv når der bæres en klatresele. Den højre forlomme har en elastisk lomme til eksempelvis en mobiltelefon eller en radiosender/-modtager.

VOJD PANT har en ventilationsåbning med lynlåslukning langs benene. Benenderne er forstærket ved vristen med Schoeller® Keprotec® og har en indvendig snebarriere med elastiske silikonegreb samt muligheden for ekstra stramning - en vigtig funktion ved klatring i sne.

VOJD ABS – til dem, der lever for at stå på ski
Haglöfs’ lavinesikkerhedsrygsæk, VOJD ABS, kombinerer det bedste fra to verdener – Haglöfs’ mangeårige erfaring med design og fremstilling af rygsække og ABS’ førende airbag-teknologi til lavinesikkerhed. VOJD ABS er lavet af to slidstærke polyamidmaterialer og udviklet til dem, der lever for at stå på ski - og gerne vil blive ved med det.

VOJD ABS har de samme karakteristiske funktioner, som forventes af en rygsæk fra Haglöfs, med fremragende bærekomfort, funktionelt design og lang holdbarhed. Ski og en isøkse kan let fastgøres på rygsækken uden at komme i vejen for ABS-funktionen.

VOJD ABS findes i to størrelser: VOJD ABS 18 til freeskiing i nærheden af liftene, med plads til sikkerhedsudstyr og de vigtigste nødvendigheder, og VOJD ABS 30 til skiløbere, som udforsker tingene lidt længere væk fra liftsystemerne og har brug for plads til ekstra udstyr. Et volumen-/vægtforhold på 0,088 kg pr. liter (VOJD ABS 30) gør den også til en af markedets letteste lavinesikkerhedsrygsække med indbygget ABS-system.

Tekst og billeder kan findes på www.haglofs.com/press

For yderligere information, kontakt venligst:

Lars Merrild
+ 45 60 200 900
lars.merrild@haglofs.dk

 

 

Haglöfs develops clothing, footwear and hardware for people who invest in an active outdoor lifestyle. From small-scale backpack manufacturing in 1914, Haglöfs has developed into one of the world’s leading suppliers of technical and sustainable outdoor products by means of modern product development and strategic distribution. The Haglöfs brand is primarily marketed to 25 European and Asian markets and the company employs some 200 people. Sales for 2013 amounted to SEK 724.5 million. Haglöfs is owned by ASICS Corporation since 2010. www.haglofs.com

CONTACTS:
PR & Media Manager: Sara Skogsberg Cuadras, sara.skogsberg-cuadras@haglofs.se

Tags: