Halton og AiRFORCE indgår partnerskab i Danmark for at levere førsteklasses ventilationsløsninger
Halton og den rådgivende leverandør, AiRFORCE, har indgået en aftale om salg af Haltons globale banebrydende ventilationsteknologi til hospitaler og laboratorier samt krævende miljøer og arbejdspladser på det danske marked. Partnerskabet understøtter Haltons aktiviteter i Danmark og konsoliderer samtidig den tekniske kundesupport.
Halton fokuserer på automatiske, fleksible systemløsninger af høj kvalitet, der sikrer og forbedrer folks komfort og sikkerhed i krævende indemiljøer.
"Det er vigtigt for os at kunne tilbyde enestående teknisk service og løsningskompetencer. Vores mission er at gøre det muligt for vores kunder at skabe fremragende indeklima og løse selv de sværeste opgaver. AiRFORCE har solid teknisk ekspertise inden for sit område og vil kunne levere uovertruffen support til vores projekter," fortæller Anu Saxén, Segment Director i Halton.
Partnerskabsaftalen mellem Halton og AiRFORCE omfatter følgende produkt- og systemløsninger: Kølebafler, konvektions- og strålepaneler, armaturer og spjæld samt Halton Vita-løsninger til hospitaler, renrum og laboratorier.
Alle førnævnte kategorier af Halton-produkter og -løsninger bliver tilgængelige via AiRFORCE’s hjemmeside www.airforce.dk og kan supporteres af AiRFORCE’s kompetente medarbejdere.
"Vi er stolte over at være Haltons salgs- og leveringspartner for hele deres kvalitetsudvalg af ventilationsløsninger og vi glæder os til at komme i gang med samarbejdet" fortæller Lasse Andersen, salgschef i AiRFORCE.
Halton vil fortsætte den direkte distribution af sine løsninger til professionelle køkkener i Danmark.
Yderligere information
Anu Saxén, Segment Director, Halton
+358 40 501 6209
anu.saxen@halton.com
Lasse Andersen, salgschef, AiRFORCE
+45 2424 1280
la@airforce.dk
Halton-koncernen er en global teknologiførende virksomhed med speciale i ventilationsløsninger til krævende områder. Virksomheden udvikler og leverer løsninger til erhvervsbygninger og offentlige bygninger, sundhedsinstitutioner og laboratorier, professionelle køkkener og restauranter samt energiproduktionsmiljøer og marine. Haltons mission er at forsyne sine slutkunder med sikre, komfortable og produktive indemiljøer, som er energieffektive og overholder principper om bæredygtighed.
Virksomheden blev grundlagt i Finland i 1969. I dag har Halton-koncernen produktionsenheder i ti lande og R&D-enheder i otte lande. Der udføres licensproduktion i fire lande. Halton-koncernen har næsten 1.500 ansatte fordelt på over 30 lande. I 2017 omsatte virksomheden for ca. 205 mio. euro. Besøg www.halton.com, hvis du vil vide mere.
Tags: