Halvårsregnskab fra Handelsbanken i Danmark
Kommentarer fra Lars Moesgaard, adm. direktør i Handelsbanken Danmark
- Vi fortsætter vores positive underliggende forretningsmæssige udvikling med en samlet udlånsvækst på 6 procent og en god tilgang af nye privatkunder og erhvervskunder.
Kundetilgangen betyder også stigende efterspørgsel på blandt andet boligfinansiering, kort, betalingsløsninger og private banking ydelser. Udlån til privatmarkedet steg med 10 procent.
På trods af de øgede forretningsvolumener er bundlinjen påvirket af et fald i indtægter som følge af det fortsat lave renteniveau, presset på marginaler og lavere aktivitet på værdipapirområdet sammenlignet med 1. halvår 2015.
Hovedpunkter for 1. halvår 2016 i forhold til 1. halvår 2015
- Fortsat god og stabil kundetilgang på både privat- og erhvervsmarkedet
- De samlede indtægter faldt med 7 procent til 840 millioner kroner (902)
- Omkostninger faldt marginalt til -436 millioner kroner (-438)
- Resultatet blev reduceret med 12 procent til 400 millioner kroner (457)
- Det samlede udlån steg med 6 procent til 68,3 milliarder kroner (64,7)
Se halvårsregnskabet i vedhæftede pdf-dokument
Se Handelsbankens koncernresultat på www.handelsbanken.com
For yderligere information og kommentarer kontakt:
Adm. direktør Lars Moesgaard på (45) 4679 1297
Kommunikationschef Anette Haaning på (45) 5219 6688
Om Handelsbanken
Handelsbanken er en af Nordens største banker og blandt de stærkeste i verden. Ingen nordisk storbank er ratet højere af de internationale kreditvurderingsinstitutter. Handelsbankens hjemmemarkeder er Danmark, Sverige, Norge, Finland, Holland og Storbritannien og derudover er banken repræsenteret i alle væsentlige finanscentre i mere end 20 lande. I Danmark arbejder ca. 750 medarbejdere i 57 filialer samt i Handelsbanken Capital Markets, Handelsbanken Kapitalforvaltning, Handelsbanken Kredit og Handelsbanken Finans.
For mere information om Handelsbanken: www.handelsbanken.dk
Tags: