HUSK Julemærkemarchen - nu på søndag!!

Report this content

HUSK Julemærkemarchen - nu på søndag!! Børn går da gladeligt for andre børn! Danmarks sunde juletradition den 6. december Hvad skal du søndag formiddag den 6. december? Hvad med en skøn gåtur sammen med familie og venner – med en kop varm kakao eller kaffe undervejs? Og så hjem med blodet rullende og masser af frisk luft i hovedet – i bevidstheden om, at netop dine skridt har hjulpet danske børn? Det er ikke længere, end at du kan klare det – man kan vælge imellem 5 eller 10 km. Og tag endelig børnene med, har du ikke nogen selv, så lån et par stykker til lejligheden. De er nemlig vilde med gåturen! I 33 år har over ½ mill. mennesker gået Julemærkemarchen hver første søndag i december – efterhånden er deltagerantallet oppe på over 23.000 med rigtigt mange børn blandt deltagerne. Julemærkemarchen er startet af ildsjæle fra Post Danmark, der gerne ville støtte arbejdet på Julemærkehjemmene. Her får danske børn, der har det svært, et pusterum fra hverdagen, selvværdet igen og lærer sund livsstil og at håndtere mobning. Man betaler kun 20 eller 35 kr. for at gå med i marchen, og alle indtægterne giver den frivillige organisation ubeskåret til Julemærkefonden. Alle er velkomne og ruterne er lagt an, så klapvogne, barnevogne og kørestole kan være med. Der er i alt 63 startsteder i år – Slagelse er kommet til som nyt startsted, arrangeret af Slagelse Firma Idræt. Se på www.julemaerkemarchen.dk, hvor mange startsteder, der ligger i nærheden af dig. Her finder du også de praktiske oplysninger om Julemærkemarchen. Deres Excellencer Ingolf, greve af Rosenborg og grevinde Sussie af Rosenborg indtrådte som protektorer for Jule¬mær¬ke¬march¬en i 1998. I år vil greveparret åbne marchen i Ølsted/Frederiksværk. Privat initiativ løfter enorm opgave Julemærkemarchen er helt baseret på ulønnet, frivilligt arbejde og er initieret og drevet i mere end 30 år af den jyske ildsjæl Ingolf Romlund, der har gjort marchen til en stor og vedvarende succes. Igennem årene har Julemærkemarchens deltagere gået ikke mindre end 10.523.647 kr. sammen til Julemærkefonden. I 2008 har Julemærkemarchen overrakt 700.000 kr. til Julemærkesagen. Hvert år får 2 af de fire Julemærkehjem en donation på 15.000 kr. af Julemærkemarchen til indkøb af materiel til glæde og gavn for Jule¬mær¬kehjemmenes børn. Denne ekstragave går på skift, så det hvert år er et Julemærkehjem i Jylland og et på Sjæl¬land, der bliver betænkt. Og den store frivillige indsats er blevet bemærket. I år har Julemærkemarchen fået pengegaver fra bl. a. Gangsportsforeningen Rotna på Bornholm (Bornholm Rundt), Fodslaw Silkeborg, Idrætsforeningen Sven Gønge, Spar købmand Sallerup, Slotskroen i Aalborg, Landstrygerne i Varde og Gentofte Innerweehl. Disse gaver, samt de mange andre store og små bidrag fra foreninger, sponsorer, forretninger, startsteder og deltagere skal bruges direkte til børnene. Derfor har Julemærkehjemmene fået lov til at komme med ønsker, og foreløbig er der indkøbt følgende: en Badgetmaskine til Skælskør, et flot DVD-anlæg til Hobro, et mikrofonanlæg til sangkoret på Fjordmark, og Kildemose blev det til Nintendo VII spillemaskine. I alt har der været donationer og gaver for 50.000 kr.. Julemærkefonden administrerer de 4 Julemærkehjem, der årligt tilbyder ca. 700 børn et pusterum i hverdagen, og hjælper dem med at ændre mønstre og vaner, så selvværdet og livsglæden øges. De senere år har årsagerne til opholdet ofte handlet om ensomhed, overvægt og mobning, og Julemærkehjemmene gør en kolossal indsats – med succes – for at børnene får redskaber til at tackle hverdagen, og får glæden ved livet igen. Julemærkesagen finansieres ved det årlige salg af Julemærket, og modtager næsten ingen offentlig støtte. Julemærkehjemmene har været i stand til at hjælpe næsten 70.000 børn siden de første hjem blev taget i brug i starten i 1911, men der er desværre stadig mange, der står på venteliste, fordi de 4 Julemærkehjem, der er råd til at drive, har en begrænset kapacitet. Derfor er der virkelig brug for støtten fra Julemærkemarchen til driften af hjemmene. Flere oplysninger fås hos Ingolf Romlund, Julemærkemarchen, M. P. Hansensvej 12, DK-8270 Højbjerg tlf.:8627 6545 mobil:2048 6545, www.julemaerkemarchen.dk, julemaerkemarchen@pc.dk