Julemærkehjemmet Hobro fylder 70 år - Invitation og information

Julemærkehjemmet Hobro fylder 70 år


Et af Danmarks ældste Julemærkehjem – faktisk det næstældste – Julemærkehjemmet Hobro, holder uformel reception mandag den 18. maj for at fejre, at hjemmet blev indviet for nøjagtig 70 år siden. Det vil glæde os at se dig til en festlig fejring af den historiske dag mellem 13 og 16.

Vi holder naturligvis vores reception på Julemærkehjemmet, Amerikavej 40, 9500 Hobro, hvor både voksne og børn står klar til at byde velkommen. Vi glæder os til at overraske med aktiviteter og optræden og vise rundt både indenfor og udenfor.

Vedlagt er lidt baggrundsmateriale om Julemærkehjemmet Hobro, holdningen til mobning og råd fra de erfarne medarbejdere til, hvordan vi håndterer situationen i vores egen hverdag – og selvfølgelig børnene, der fortæller om et ophold. Vi har også vedhæftet Julemærkehjemmet Hobros almindelige og brugbare kostråd.

Vi beder om tilmelding på telefon 98 52 19 33.


Billedmateriale til pressen: der kan downloades gratis og trykklart billedmateriale på www.julemaerket.dk, blandt andet af de børn, der er omtalt i artiklen. Billed- og pressemateriale findes under menupunktet Julemærkesagen -> Fonden -> Pressemateriale. Er der spørgsmål eller behov for yderlig information er man meget velkommen til at kontakte Julemærkefondens pressemedarbejder Hannah Lund på 22166569 eller på hannah@lund.mail.dk, eller naturligvis Julemærkehjemmet Hobro.


Alle voksne har et ansvar for børns velfærd
Forstander Marie Høgsbro vil ikke acceptere, at vi ikke er gode mod hinanden

Får man særligt overskud og energi af at arbejde for Julemærkesagen? Det kunne man fristes til at tro, når man møder Forstander Marie Høgsbro, der nærmest stråler og fylder hele rummet. Hun har arbejdet på Julemærkehjem siden 1995, hvor hun var på Julemærkehjemmet Kildemose i Nordsjælland. I 2000 kom hun til Julemærkehjemmet Hobro som forstander. Hun har samtidigt uddannet sig inden for NLP, og har netop færdiggjort sin master – et godt værktøj i dagligdagen.

Hun ser hver dag de børn, der kommer til Julemærkehjemmet, fordi de ikke har det godt i hverdagen. Det får de på Julemærkehjemmet Hobro, for Marie Høgsbro vil ganske enkelt ikke acceptere, at vi ikke er gode ved hinanden, uanset om vi er voksne eller børn. Og når man er fast besluttet på det, så bliver det sådan! Heldigvis, for den gode atmosfære er til at tage og føle på for alle besøgende.

Vi skal alle hjælpe børn omkring os
Marie Høgsbro er ofte ude at holde foredrag i det nordjyske, og her får tilhørerne klar besked om Maries Høgsbros holdning:

- Vi har for mange børn i Danmark, der er bange og har brug for omsorg og nærvær. Når børnene ikke de får det, går det ud over hele deres opvækst, deres trivsel, deres uddannelse. Med kedelige følger som eksempelvis kriminalitet. Vi skal da have børn, der er ressourcestærke og tager uddannelser, og tør tænke fremadrettet. Det er simpelthen en dårlig forretning ikke at tage hånd om børnene!

- Vi er en afspejling af samfundet, fortravlede forældre, der ikke har tid til at lave sund mad og ikke har tid til nærvær. Og de får ikke altid den hjælp af systemet, de kunne have brug for – og som kunne gøre så stor en forskel for børnene, siger Marie Høgsbro

Her fristes man til at nikke bekræftende, og så i øvrigt overlade ansvaret til ”institutioner”, systemet”, eller ”samfundet” – men så nemt er det ikke, når Marie Høgsbro har ordet:
- Alle voksne omkring har et medansvar til børnenes trivsel. Der er ikke nogen, der kan gemme sig – det kan vi ikke være bekendt. Det er godt for os alle at have fokus på, hvad vi kan gøre bedre for børnene.


Fordel ikke skyld – hjælp hinanden!
Enhver, der har oplevet Marie Høgsbro, fornemmer en stærk personlighed og et markant engagement i at forbedre børns hverdag. Selv om Marie Høgsbro oplever ulykkelighed på nær hold hver eneste uge, bruger hun ikke kræfterne på at pege fingre:

- Vi bliver alle forfærdede og kede af det, når vi hører om børn, der har det så skidt. Vores følelse af afmagt gør det fristende at forsøge placere skyld – sige, at det er også forældrene, det er også skolerne, der ikke gør det godt nok – for på den måde at forsøge at indkredse problemet og finde en hurtig løsning. Det skal vi lade være med!, understreger Marie Høgsbro.

- Min erfaring gennem over 15 år er, at de voksne faktisk altid vil børnenes bedste – men kan være i tvivl om den rigtige måde. Derfor SKAL vi påpege problemet og dets alvor – og vi skal, i stedet for at placere skyld, dele af vores erfaringer. Det er den måde, vi kommer videre og får hjulpet børnene, siger Marie Høgsbro.



De sejeste børn er Julemærkehjem-børn

Hvordan ville du have det, hvis du var 11 år, og skulle være væk hjemmefra i 10 uger, et sted, hvor du ikke kendte nogen – men alligevel skulle være sammen med dem 24 timer i døgnet? Og hvor du i øvrigt skulle lægge din livsstil markant om med ændret kost og motion? Eller hvad, hvis du bare var 7 år?

Det er hverdagen for børnene på Julemærkehjemmet Hobro, og de klarer det. Det er derfor, at Ejla Baun Fischer og Lotte Moltzen, der begge er pædagogassistenter ikke tøver med at kalde børnene for superseje!

- Børnene bliver faktisk også meget populære, når de kommer tilbage. Her viser de nemlig, at de har taget ansvar for deres liv og foretaget en ændring – og samtidigt kommer de jo gående med et øget selvværd og en rank ryg, siger Ejla Baun Fischer.

Sammen med Lotte Moltzen og resten af personalet investerer hun års erfaring i, at opholdet bliver netop så godt, at selv de mindste kan klare det. Og er man selv forælder, vil man være helt tryg ved at overlade sit barn i de rolige og glade hænder.

Sociale kompetencer på Julemærkehjem
Der er ingen dage, der ligner hinanden. Hver uge kommer der nye børn til Julemærkehjemmet, og Ejla og Lotte bruger meget tid på at hjælpe til bedre adfærd. Bedre adfærd kan være noget så simpelt som, at nye børn, der ofte har været meget ensomme, pludselig skal lære at bruge fritiden og finde sammen med andre børn. De skal lære at tage initiativ selv i samværet, ikke kun at blive aktiveret, men selv at være aktiv og søge sammen med andre børn.

Det sker i øvrigt tit omkring poker, der har oplevet en ny renæssance som indendørsaktivitet…

En ny tendens er diskutere-børn og service-børn: børn der enten diskuterer enhver ting med forældrene – og skal lære, at det er de voksne der bestemmer; eller børn, der regner med, at andre børn eller voksne skal løbe deres ærinde. Det er ikke OK på Julemærkehjemmet, så den adfærd skal lige aflæres i den første uge.

Det vigtige holdepunkt er børnemødet om onsdagen: her bliver alle mindet om at tage godt imod de nye børn. På børnemødet tages ugens emner også op – fx mobning over sms, hvordan vi taler til hinanden med ord og tonefald. Har der været en konflikt, så skal den løses. Børnene lærer også forskellen på sladder og på at bede om hjælp til at løse en konflikt.

Forældresamarbejdet lægger grunden til den gode fremtid
For Ejla og Lotte har forældresamarbejdet meget stor vigtighed – forældrene skal frem for alt føle sig trygge ved at overlade deres børn til Julemærkehjemmet. Samtidigt har forældrene ofte uden held prøvet mange metoder til at hjælpe deres barn. Nu virker det, og både forældre og personalet vil gerne samarbejde, så resultaterne bliver ved.

- Vi har utroligt mange forældresamtaler hernede. Vi taler dagligt med forældre i telefonen, ved aflevering og afhentning – vi ringer op for at fortælle, at barnet har det godt, og at de kan være helt rolige. Vi ringer, når der er konflikter, eller hvis vi er i tvivl om noget med barnet, og vi opfordrer også til at forældrene kontakter, hvis de har bekymringer, siger Lotte Moltzen.

Desuden holdes der hver måned forældrecafe fra 13-17: her fortæller køkkenchefen Anette og to pædagoger, hvordan man støtter op om sit barn med kost og motionen, og hvordan alle kan være med og deltage økonomisk. Det er helt konkrete råd om, hvad man gør, når man kommer hjem, hvad og hvor meget der skal på tallerknerne, og hvordan familien og børnene kan lave motion, sammen og hver for sig.

- Sammen med forældrene kan vi hjælpe børnene, når de kommer hjem. Nogle tager lidt på igen, fordi de skal tilbage til en hårdere hverdag, men med de enkle råd i hånden, og støtte fra forældrene, taber de sig næsten altid igen. Resultatet? Glade og ressourcestærke børn, siger Ejla Baun Fischer og Lotte Moltzen.













Maya og Johnny
Et par timers motion om dagen og et par timers skole? Det er genialt!

Maya Würtz og Johnny Boe er begge 12 år og har været på Julemærkehjemmet Hobro i henholdsvis 6 og 8 uger. De kom på grund af problemer med overvægt og har tabt over 4 (Maya) og over 14 kilo (Johnny).

Enhver voksen ville være lykkelig for at kunne opnå et sådant vægttab – men er det ikke vanvittigt hårdt for et barn?

Ikke, hvis du spørger Maya og Johnny. De synes begge, at det var lidt hårdt de første dage, hvor de var lidt sultne, men det gik hurtigt over:

- Nu? Der er det nærmest luksus, siger Johnny Boe.

Sundt – og sjovt!
Og der er pludselig meget motion i hverdagen – de store børn laver både noget om morgenen, et par timer om eftermiddagen og lidt om aftenen, og der går ikke lang tid, før det bliver en naturlig del af hverdagen.

- Det føles ikke som ret meget. Og vi har meget fritid. Og det handler jo ikke kun om at tabe sig og dyrke motion, det handler om at have det sjovt, kan en 12-årig Maya sige med eftertryk.

Maya og Johnny fremtræder noget ældre end de er, de er rolige og velovervejede, og har svar på rede hånd, når de skal fortælle om alt de, de har lært på den korte tid, de har været her:

- Vi lærer at spise ordentligt, helt anden mad end derhjemme, og at spise på nogle bestemte tidspunktet og have gode bordmanerer. Vi dyrker 2-3 timers motion hver dag og har kun 10 timers skole om ugen – men vi er helt vildt foran og har lært mere, for vi er kun 5 i klassen og har tid til at få hjælp, siger Johnny.

Begge synes, at det er dejligt at tabe sige. Man bliver i meget bedre humør og har god selvtillid. Man kan købe federe tøj, og tøjet bliver også billigere. Selv om de begge har venner derhjemme og savner dem lidt, så er det også rigtig rart at være med til at tage godt imod de nye børn, der kommer hver uge, og få nye venner og nye oplevelser på Julemærkehjemmet.


Vild med Julemærkehjemmet
Maya og Johnny er vilde med Julemærkehjemmet:

- Det er megagodt. Man får kun chancen en gang – og det er10 uger af ens liv. Det virkede lidt skræmmende, før vi kom af sted, men det går simpelthen så hurtigt med at falde til. Her er ligesom ens hjem, man føler sig tryg og godt tilpas. De voksne er rigtigt flinke, man kan bare sige, hvis der er noget galt, så er de der med det vuns. Det er lidt sådan, at man græder, når man skal herop – og så græder man også, når man skal hjem!, siger Maya og Johnny med et skævt grin.

- Vi vil helt klart anbefale andre børn at komme på Julemærkehjem, og vi vil gerne råde alle børn til at vide mere om Julemærkehjemmene – selv googlede vi blandt andet for at finde ud af mere.
Og det hele er gratis! Det er bare godt, at der er nogle voksne, der gider hjælpe børn uden at de selv skal betale noget. Det er jo ikke alle, der gider hjælpe andre, konstaterer Johnny.


Sådan håndterer du mobning
Hvorfor er det mobbeofrene, der skal skifte skole – i stedet for mobberne? Det spørgsmål stiller Marie Høgsbro både sig selv og tilhørerne i de mange grupper, hun holder foredrag om.

Mobning et alvorligt problem for børnenes velfærd
Hendes egen holdning er helt klar – det er bunduretfærdigt. Hvis det stod til hende, så blev holdningen til mobning ændret markant. Hun oplever nemlig hver eneste dag de enorme fremskridt som børn gør, når de ikke længere behøver at bruge store ressourcer på at være bange for at blive mobbet. Ud af de 200 børn, der hvert år hjælpes på Julemærkehjemmet Hobro, er 190 udsat for mobning.

Lærernes og skolernes enorme betydning i kampen mod mobning
De klasselærere, der som den første opgave sikrer, at der er et godt miljø i klassen, gør alle børnene og hele samfundet en enorm tjeneste. Dem er der heldigvis mange af.

Blandt de forældre, som Marie Høgsbro er i kontakt med, hører hun desværre ofte, at de løber panden mod en mur og føler sig svigtede, når de henvender sig til skolen om mobning. Lærerne oplever ikke barnet på den måde, som forældrene beskriver…. Og så kommer sagen ikke videre.

Marie Høgsbro er meget glad for de skoler, der har en mobbepolitik, og som sørger for, at lærerne bliver uddannet til at spotte og tackle mobbeproblemer. Ideelt set kan skolen have en mobbekonsulent, der er førstehjælp, når der forekommer mobning. Der findes masser af dygtige og uddannede mobbekonsulenter, der kan hjælpe skolerne.

Mobning hele tiden og overalt – aldrig fred
- Det, der er så frygteligt med mobning i dag, er at det er ikke en isoleret hændelse: mobberne sender sms’er, bruger facebook, og rammer alle aspekter af ens tilværelse. Der er ikke helle nogen steder, ikke en gang derhjemme, hvor ofrene får sms’er, siger Marie Høgsbro.

Derfor efterlyser Marie Høgsbro, at man lytter til og anerkender enhver henvendelse om mobning. Det kan nemlig være små ting, der er svære at opdage for andre, men ikke desto mindre er aldeles virkeligt for offeret, selv om det kan være svært at præcisere. Eksempelvis bliver man ikke set i øjnene, andre børn rykker lige lidt væk, når man sætter sig, der er en attitude i tale og kropssprog, der signalerer, at man ikke duer. Og det er ikke indbildt. Det er virkeligt.


Opdag mobning
- Hvis dit barn ikke direkte fortæller om mobning, så kan du kigge efter disse tegn: barnet vil ikke i skole, begynder at få psykosomatiske sygdomme, har tit ondt i maven, har tit ondt i hovedet, vil ikke have idræt, vil gerne have sedler med, der fritager for forskellige aktiviteter, isolerer sig kammeraterne.

Stop mobningen – stop mobberen!
- Giv mobbeofferet omsorg og anerkendelse for det, de mærker. Den, der bliver mobbet, tror jo til sidst, at der er noget galt med dem. Og det her er børn – som voksne har ansvaret for. Mobning sker også for voksne, og de kan heller ikke klare det selv.
- Find mobberen: Alle er bange for de, der mobber, for de er bange for selv at blive offeret. Hvis offeret forlader klassen/gruppen, kommer der et nyt offer. Når man taler med børnene i klassen/gruppen, så ved man, hvem mobberen er. Man skal have fat i mobberen, for de, der mobber løbende, mangler simpelthen empati. Man kan ikke appellere til deres følelser, for de kan ikke forstå den skade, de gør. Eneste løsning for at standse uempatiske børn, der mobber, er at opstille klare regler med konsekvenser.




Julemærkehjemmet Hobros kostråd
Julemærkehjemmene spottede første gang tendensen med overvægt tilbage i begyndelsen af 70’erne. Man kunne konstatere, at der, hver gang, der kom nye børn på hjemmet, var en vis procentdel af børnene, der var meget overvægtige. På Julemærkehjemmene gør man altid noget ved problemerne – og det varede ikke lang tid, før man begyndte at kigge meget på kost og motion, så børnene kunne tabe de overflødige kilo. Med stor livsglæde til følge!

En anden ting, der karakteriserer arbejdet på Julemærkehjemmene, er den sunde fornuft. Derfor er der ikke noget mystisk eller ophøjet over vejledningen. Man har simpelthen fundet en metode, der er til at forstå, der er til at gennemføre for helt almindelige mennesker uden adgang til ”denne uges interessante fødevare” – og frem for alt: det virker! Børnene taber gennemsnitligt minimum et kilo om ugen, når de er på Julemærkehjem, og de er efter eget udsagn glade og tilfredse og vænner sig til maden efter få dage.

Hvert Julemærkehjem har udarbejdet egne metoder, som følger den samme tankegang – men alligevel er forskellige fra sted til sted. Det er nemlig ikke en slavisk efterfølgelse af en diæt, det handler om – men sund fornuft og sund kost.

Husk motionen – og at glæde dig over måltidet!
Her videregives kostrådene fra Julemærkehjemmet Hobro til inspiration for andre. Planen er en retningslinie, der kan hjælpe til at undgå vægtstigning efter opholdet på Julemærkehjemmet. Kosten er ikke nok i sig selv – det kræver også motion, mindst 1 time om dagen.

Det første punkt på listen er et godt råd: ”Maden skal være noget vi kan se frem til – det skal være en nydelse”!

Et andet råd fra de voksne på Julemærkehjemmet Hobro er at man spiser til måltiderne og spiser sammen. – og ellers ikke. Og man spiser altså ikke foran fjernsynet, computeren, avisen eller bogen! Desuden slår de et slag for morgenmaden, der er fundamentet for en god skoledag!

Morgenmad
1 stykke frugt, derefter ½-1 stykke rugbrød. Derefter må der spises 45 gram cornflakes eller 1½ del yoghurt eller 65 gram havregryn. Til allersidst, da det er tomme kalorier ½ stk franskbrød eller ½ bolle.

Til brødet må der spises mager ost, marmelade og nogle gange honning eller 1 stk pålægschokolade. Undgå helst fedtstof på brødet.

Der må drikkes et glas skummet- eller kærnemælk, te uden sukker, ½ glas juice, helst friskpresset.

Kloge ord om morgenmad:
Om morgenen er det lang tid siden, du sidst har spist, og blodsukkeret er lavt. Det betyder, at du har mindre energi, og spiser du ikke, bliver det svært for dig at blive frisk og koncentrere dig i skolen. Når du vokser, er det svært at indhente de næringsstoffer, du har brug for resten af dagen, hvis morgenmaden springes over. Desuden bliver du lettere fristet til at spiser fx slik, chips, wienerbrød og chokolade i løbet af formiddagen, hvis du ikke har spist morgenmad.

Mange kan godt lide at spise brød med smør, ost og marmelade om morgenen. Langt det meste brød er sundt og godt for dig at spise, men hvis du smører et tykt lag smør eller minarine på, bliver det hurtigt for fedt. En rigtig fedtsluger er varmt brød, som smørret hurtigt smelter ned i. Kommer du fed ost eller pålæg på, kræver det en tyk skive brød uden smør. Men du skal helst skrabe, eller helt undgå fedtstoffet på brødet.

Vælg brød, der gør dig mæt i lang tid, dvs groft brød med et højt indhold af kostfibre.

Det er en god idé at spise rugbrød til morgen. Rugbrødet er en af de vigtigste kilder til fibre og det mætter godt. Der er i de seneste år kommet mange forskellige typer rugbrød på markedet, så der er en god chance for at finde noget, du kan lide. Men husk at se efter, at der ikke er for stort et fedtindhold deri, fx solsikkebrød har stort fedtindhold.

Frokost
3 halve stykker rugbrød med magert pålæg, evt. rest fra aftensmaden, salat minus dressing.

Aftensmad – skal indtages mellem 18 og 19
100 gram kartofler eller 1½ del kogt ris eller 2 dl kogt pasta
100 gram kød eller 125 gram fisk eller 125 gram fjerkræ
½ tallerken råkost eller 200 gram dampede grøntsager

Hold jer helst fra alle slags dressing eller sovs.

Hvis man nu gerne vil have sovs til, kan den fx laves af kartoffelvand, sky fra kødet (dog ikke afkog fra panden) og meljævning.

Forslag til mellemmåltider
Små kvarte rugbrød med magert pålæg eller ost eller frugt eller grønt
Grovbolle med magert pålæg eller ost eller frugt eller grønt
Frugt og grønt i mundrette stykker, deri kan godt indgå lidt tørret frugt – spis mindst 2 og højst 4 stykker frugt om dagen.

At drikke
Vand, eller te uden sukker og mælk

Kage højst 1 gang om ugen
Slik: 1 gang om ugen, max 100 gram (slikket må ikke deles ud over flere dage)
Heri skal medregnes alle former for læskedrik og sukkerfri tyggegummi
Hold jer fra al slik, der indeholder chokolade
Bedst er vingummi og lakrids – ikke det engelske.


Generelt:
Vælg ost og pålæg med lavt fedtindhold. For ost betyder det 30% eller mindre fedt, og for pålæg, at det indeholder under 10 gram fedt pr. 100 gram.
Den mad, der er ”light” indeholder en mindre mængde fedt eller sukker, end den mad, der ikke er ”light”. Men selv om der står light eller let på noget, betyder det ikke, at du kan spise uhæmmet af det uden at tage på.