MakeYouOver - Nyt initiativ i Københavns-området gør folk glade og sunde
Kan et foto gøre en forskel? Ja, hvis du spørger Heidi og Anja Maxmiling, uddannet fotograf og uddannet stylist:
- Vi har gennem vores mangeårige arbejde som fotograf og stylist på magasiner, tv, film, reportager mv, hver dag oplevet, hvordan mennesker ranker ryggen og strutter af selvtillid, når de ser de gode billeder af sig selv. De kommer til at holde af sig selv igen, og den motivation holder vi fast i, når vi hjælper til god livsstil og varigt vægttab. Ofte kan man som bare let overvægtig have ekstra svært ved at komme ind på den sunde landevej, fordi man har glemt at værdsætte sig selv. Efter en professionel styling og fotosession opdager folk, hvor positivt andre mennesker ser dem. Det gør underværker for selvbilledet – og tilfredsheden er faktisk med til at styrke personen i livsstilsændringen. Som ikke er hverken enkel eller nem, men kræver en indsats, siger Heidi og Anja Maxmiling, der begge også er uddannede træningsvejledere.
Fedt fylder 3 gange så meget som muskler – så er det da nemt at tabe sig, ikke?
Med dette faktum i hånden, burde det være en smal sag at komme af med overvægten, resultaterne ses hurtigt, og det er da motivation nok. Ikke? Nej – vægttab og sund livsstil kræver, at man ændrer sine vaner, og det er ualmindeligt svært for en meget stor del af befolkningen. Man har brug for al den motivation og støtte, man kan få.
Derfor indleder MakeYouOver med et kraftigt boost af selvopfattelsen og motivationen. Udgangspunktet dokumenteres, både via fotos og gennem omfattende målinger og vejninger. Det kobles med fornuftige og personligt tilpassede træningsprogrammer og realistiske målsætninger, kostvejledning, personlig støtte under træningen, opfølgning på resultater og faktisk generel "holden i hånden" og motivering hele vejen. Guleroden – udover velværet ved den nye sunde livsstil og det løbende vægttab – er den helt store styling med hår og makeup og tøjrådgivning og en professionel fotosession, der venter, når målene er nået. De gode billeder i både hel figur og portræt, kan eksempelvis kan bruges til CV’er ved jobsøgning, profiler på sociale medier mv.
Det giver vedholdenhed og varige resultater, siger eksempelvis Mie, en ung nybagt mor, der var første kvinde i konceptet. Hun har på 4 måneder tabt 17 kg, fået stærke muskler og god kondition og tabt næsten halvdelen af sit fedtvæv. BMI er nede på 23 og Mie er ikke længere overvægtig.
2 uger til Mallorca – eller en investering i dit liv?
Et forløb på 3 måneder, alt inklusive, koster 16.625 kr. Det er bestemt ikke gratis – men man kan eksempelvis prøve at sammenligne beløbet med, hvad det koster at tage 2 uger på solferie med partneren til Mallorca. Det er ca. samme pris – og selv om en ferie er skøn, giver investeringen i sundhed og livsstil et holdbart, langvarigt resultat med velvære og større livsglæde.
Her træner du
Med i MakeYouOver-teamet er Heidi Maxmiling og Anja Maxmiling, der er initiativtagere og de to dygtige kostvejledere Rikkemaija Nielsen og Lene Jensen. Tilsammen dækker de det meste af Nordøstsjælland og Storkøbenhavn, og det er muligt at træne i FitnessDK-centrene, eller alternativt i Welcome Spa i Hellerup – afhængigt af, hvor man selv vælger at træne.
MakeYouOver for én dag
Er du glad for din krop og din livsstil – og har du bare lyst til at blive stylet og få fantastiske billeder til CV, sociale medier mv? Så prøv MakeYouOver for 1 dag.
Flere oplysninger og billeder i høj opløsning
www.makeyouover.dk og Heidi Maxmiling på mobil 40787230 eller e-mail heidi@makeyouover.dk.
Om teamet bag MakeYouOver
Heidi Maxmiling
Heidi Maxmiling er uddannet pressefotograf med mange års erfaring fra reportage, personinterviews, tv-programmer med videre. Til daglig deler hun kontor og atelier med 16 andre mediefolk i cphmedia - og er løbende på farten med opgaver i hele landet. For nylig afsluttede Heidi sin uddannelse som træningsvejleder som supplement til fotografarbejdet.
Heidis holdning: Som fotograf oplever jeg hver dag, hvordan vores udseende betyder mere og mere selv i dagligdagen, og hvordan vi desværre sjældent skønner på vores egenart og fordele. Mange af os har brug for en kærlig og hjælpende hånd, når det gælder at få motionen passet ind i hverdagen og få skabt gode vaner - og derved få lidt bedre sundhed og større tilfredshed med os selv. Denne læring har jeg kombineret med mine erfaringer som fotograf af kendte personer og af deltagere i tv-programmer - og har kreeret en makeover fotosession, der er tilgængelig for alle. Heldigvis ville dygtige kvinder omkring min søster og jeg støtte projektet og involvere sig i det, så det kunne realiseres - læs mere om dem og Anja hér:
Anja Maxmiling
Anja Maxmiling er uddannet skrædder, frisør og make-up artist - og træningsvejleder. Siden 2001 har hun arbejdet som professionel freelance stylist/make-up artist og har skabt exceptionelt flotte resultater med styling af kendte, ukendte, supersmukke modeller og skønne almindelige kvinder til opgaver og reportager i fjernsyn, film, magasiner, fotosessions, stills, events og andre særlige lejligheder.
Anja om make-up og styling: Min holdning er, at styling, hår og make-up skal virke forskønnende. Når jeg er færdig og du kigger dig i spejlet, kan du stadig genkende dig selv. Du er bare meget lækrere, end du har set dig selv før.
Tilbagemeldingerne fra mine kunder er, at der er en afslappet nede-på-jorden stemning, når de bliver stylet hos mig - det værdsætter de, og det gør jeg også, for mine kunder skal føle sig godt tilpas. Jeg giver meget gerne tips undervejs, så du kan genskabe resultatet selv på et senere tidspunkt.
Læs mere om Anja og se eksempler på, hvem hun har stylet på www.hairandmakeup.dk.
Rikkemaija Nielsen
Rikkemaija Nielsen er uddannet kostvejleder og personlig træner hos Welcome Spa i Hellerup - og en fantastisk tiltalende personlighed, der er helt nede på jorden og sværger til sund fornuft. Læs hendes egen holdning til kostvejledning:
"Når du kigger her, er det måske fordi du godt ved, at du kan blive bedre til at spise det, som er godt for dig? Jeg håber, at jeg kan inspirere dig lidt. For mig handler sund kost om livsstil. Hvad du vælger til og hvad du vælger fra. Det er jo alt sammen dit valg. Ja, det er irriterende at høre, for man ved det jo godt, men spørgsmålet er, om man er klar til at tage konsekvensen og vil leve med de valg, man tager. Vi ved godt alle sammen, at chokolade ikke er sundt for os, men vi spiser det alligevel, Tro mig, jeg gør også! Men hvilken chokolade vælger vi så at spise og hvor tit? Det er dér forskellen ligger. Jeg tror ikke på slankekure, diæter eller på at tælle kalorier. Jeg mener, at man skal kigge på, hvad der er godt at spise, hvad der er givende for din krop, hvad din krop bedst kan arbejde med og hvilke fødevarer, der mindsker din risiko for allergier, eksemer, fedme, træthed osv. Det er det, jeg har lyst til at arbejde med. Uanset om du vil videre med de tanker, du måske allerede har, eller om du bare vil have lidt vejledning til dine næste skridt, så glæder jeg mig til at hjælpe dig."
Læs mere om Rikkemaija på www.rikkemaija.dk
Lene Jensen
Lene Jensen er uddannet kostvejleder og personlig træner og fitnessatlet på konkurrenceniveau. Og er desuden utroligt sød og venlig!
Lenes filosofi er, at du ikke kan snyde naturen. Sundhed kommer indefra. Så du er nødt til at tænke, spise og bevæge dig rigtigt, for derved at skabe et sundt indre, som samtidigt vil skabe et smukt ydre. Lene tænker meget i, at kost og madlavning skal være enkelt, tage så lidt tid som muligt og belaste husholdningsbudgettet så lidt som muligt. Det er muligt at købe sig til shoppe-hjælp hos Lene, hvor du får Lenes hjælp i dit personlige shoppingcenter, så du kan navigere rundt i junglen af mere eller mindre sunde fødevarer!
Læs mere om Lene på www.lifecare-consulting.dk
Flere oplysninger og billeder i høj opløsning
www.makeyouover.dk og Heidi Maxmiling på mobil 40787230 eller e-mail heidi@makeyouover.dk.