Happy Helper offentliggør halvårsrapport for 2020/21

Report this content

Selskabsmeddelelse nr. 52 - 2020

Den digitale platform Happy Helper offentliggør i dag sit halvårsregnskab for 2020/21

 

Direktør Dennis Schade Forchhammer udtaler:“ Vi kan kigge tilbage på et første halvår, hvor vi har forbedret driften markant, og vores platform står klar til genåbning af samfundet og ekspansion til Nordrhein-Westfalen. Vores mål for 2020/21 er at facilitere mere end 100.000 rengøringer, men vi har nu tilføjet et ekstra mål; det er, at vi skal modtage og gennemføre den første booking i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen. Til muliggørelse af denne udlandsekspansion gennemførte vi i efteråret 2020 en rettet aktieemission samtidig med, at vi optog et COVID-19 lån fra Vækstfonden, hvilket samlet har tilført selskabet 10 millioner kroner. Kort fortalt vil vi fortsat følge vores vision og arbejde hårdt på at skabe glæde.”

Halvåret kort fortalt:

  • Omsætningsbasen er faldet fra 24,9 mio. DKK i halvårsregnskab 2019/20 til 24,3 mio. DKK i halvårsregnskab 2020/21 svarende til et fald på 2,6%. 

  • Dækningsbidraget er vokset fra 3,8 mio. DKK i halvårsregnskab 2019/20 til 4,5 mio. DKK i halvårsregnskabet 2020/21 svarende til en stigning på 17,1%.
  • Underskud før skat er faldet fra 3,9 mio. DKK i halvårsregnskab 2019/20 til 2,6 mio. DKK i halvårsregnskab 2020/21 svarende til en forbedring på 33%

Vi fastholder guidance for regnskabsåret 2020/21:

  • Vi forventer en stigning i omsætningsbasen til 50-55 mio. DKK svarende til en stigning på 11-22%

  • Vi forventer en stignings i dækningsbidraget til 8-10 mio. DKK svarende til en stigning på 14-42%
  • Vi forventer en stigning i EBITDA til 0,5-1 mio. DKK svarende til en forbedring på 120-140% 
 

Halvårsregnskabet er vedhæftet denne meddelelse.

 

For mere information:

Dennis Forchhammer, CEO:

(+45) 27 63 59 62 / dennis@happyhelper.dk
 

Certified Adviser:

Tofte & CompanyChristian IX’s Gade 7, 1111 København K, Tlf: (+45) 71 96 10 30
 

Dennis Schade Forchhammer
CEO
dennis@happyhelper.dk

Happy Helper er Danmarks fortrukne platform for privat rengøring. Platformen blev lanceret i 2015 med en vision om at skabe mere glæde og overskud i hverdagen for vores brugere.

Tags: