HBO Nordic lanceres i midten af Oktober

Report this content

Det første HBO®-produkt nogensinde bliver lanceret i Danmark, Sverige, Norge og Finland med populære serier som Boardwalk Empire℠, The Newsroom℠, Game of Thrones℠, True Blood℠, Veep℠ og Girls℠ samt film, dokumentarfilm og meget mere.

Danmark, den 31. august 2012: HBO Nordic AB, det nye datterselskab af Home Box Office Inc., lancerer HBO Nordic sammen med Parsifal International. Den nye førsteklasses platform med abonnement-service samt on-demand bliver tilgængelig i midten af oktober i år i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Med det første HBO-produkt i Norden kan forbrugerne forvente en førsteklasses, reklamefri tjeneste, som er tilgængelig 24 timer i døgnet. HBO giver mulighed for abonnement og video-on-demand med tidens mest populære serier og film, der leveres direkte til forbrugerne via HBO Nordics ”over-the-top” platform, hbonordic.com, og via udvalgte distributionspartnere.

”I løbet af de seneste par år har vi oplevet en rivende udvikling i tv-seernes forbrug og vaner på det nordiske marked. Vores målgruppe bor typisk i større byer og er yngre end de nuværende forbrugere af serier- og film-on-demand, og så ser de tv på mange forskellige platforme; specielt på computere, smartphones og tablets. De fleste associerer HBO med førsteklasses serier. HBO har en enestående mulighed for at tiltrække abonnenter til de digitale betalingsabonnementer i hele regionen”, siger Hervé Payan, administrerende direktør for HBO Nordic AB.

Med HBO Nordic vil abonnenterne få adgang til alle sæsoner og eksklusivt ”behind the scenes” materiale til populære serier som Boardwalk Empire℠, The Newsroom℠, Game of Thrones℠, True Blood℠, Veep℠ og Girls℠, og selvfølgelig også klassiske og anerkendte serier som Sex and the City℠, The SopranosSM og The WireSM samt nye serier, der får premiere i Norden og leveres af samarbejdspartnere med titler som Magic City℠, Hit and Miss℠, Continuum℠, og Borgia. HBO Nordic-tjenesten vil også indeholde film fra Hollywood og internationale filmselskaber, lokale distributører og små uafhængige filmstudier.

”HBO Nordic bliver den første service i Norden, hvor man kan streame premierer indenfor 24 timer på alle enheder med en internetopkobling; tv, computer, smartphones og tablets. Alle originale serier, film, dokumentarfilm mm. får nordiske undertekster, selv på helt nye premierer, ” udtaler Hervé Payan.

Alle programmer vil være tilgængelige for omkring €10 per måned for abonnenter via netværkets streaming-service, hbonordic.com.

Følg os på:

facebook.com/HBOnordic

twitter.com/HBOnordic

For yderligere information, kontakt venligst:

HBO Nordic PR Denmark

Anton Greiffenberg

+45 21 34 22 87

anton.greiffenberg@mslgroup.com

Information om HBO

Home Box Office Inc. er et datterselskab af Time Warner Inc., der tilbyder førsteklasses tv-programmer og er verdens mest succesfulde betalings-tv-tjeneste med sine to ydelser – HBO® og Cinemax® – der sammenlagt servicerer flere end 93 millioner abonnenter på verdensplan. Tjenesterne udbyder de mest populære abonnement- og video-on-demand-produkter; HBO On Demand®og Cinemax On Demand®samt HBO GO®og MAX GO®, HD feeds og multipleks kanaler. HBO udbyder sine abonnement- og video-on-demand-tjenester, HBO On Demand®og HBO GO®, til mere end 60 lande, og HBO-programmer bliver solgt til mere end 150 lande.

Information om Parsifal International

Parsifal International er et selskab med speciale i nye medier over hele Europa. Selskabet er ejet af Peter Ekelund, der er kendt som en af de succesfulde pionerer inden for multiplatforme og dertil hørende produkter. På mindre end to år er URHOtv, et datterselskab af Parsifal, blevet den førende sports-tv-tjeneste i Finland med et enestående udbud, der dækker betalings-tv-, web-tv- og mobilmarkedet. Peter Ekelund har haft adskillige betydningsfulde stillinger i europæisk betalings-tv de sidste 20 år.

Multimedia

Multimedia