HC Andersen Capital: Europæisk inflation når 10 pct. i september
De europæiske forbrugerpriser steg med 10,0 pct. i forhold til september 2021. Der var ventet en stigning på 9,7 pct. I august steg priserne med 0,6 pct. i forhold til juli og 9,1 pct. i forhold til september 2021.
Den underliggende inflation steg med 4,8 pct. i september i forhold til september 2021, efter en stigning på 4,3 pct. i august. Der var ventet en stigning på 4,7 pct.
Energipriserne steg med 40,8 pct. i september mens fødevarepriserne steg med 11,8 pct.
Bo Overvad, Cheføkonom i HC Andersen Capital udtaler: "Europæisk inflation steg yderligere i september. Det understøtter forventningerne om, at ECB på det kommende møde sætter de officielle renter op med minimum 0,5 pct. Der er dog tegn på at vi pt. er meget tæt på toppen af europæisk inflation.”
De tyske tal, som blev offentliggjort i går viste en stigning på 1,9 pct. i september i forhold til august og en stigning på 10 pct. i forhold til september 2021. Det skyldes dog primært at perioden med billige togbilletter og lavere afgifter udløb i september. De spanske tal var mere opløftende, så de viste et fald både i årsstigningstakten og i den underliggende inflation. Årsstigningstakten faldt fra 10,5 pct. i august til 9,0 pct. i september. Det kan tyde på, at vi er meget tæt på toppen i europæiske inflation, hvis energipriserne ikke stiger yderligere.
Bo Overvad
Cheføkonom
HC Andersen Capital
bo@hcandersencapital.dk
21464465