• news.cision.com/
  • HC Andersen Capital/
  • HC Andersen Capital Events 11/05: Mød topledelsen i Sparekassen Sjælland-Fyn, Ascelia Pharma, Vestjysk Bank, Pharma Equity Group, NTG,

HC Andersen Capital Events 11/05: Mød topledelsen i Sparekassen Sjælland-Fyn, Ascelia Pharma, Vestjysk Bank, Pharma Equity Group, NTG,

Report this content

HC Andersen Capital afholder i dag en række spændende events, hvor du kan møde og stille spørgsmål direkte til topledelsen. Det er frit for alle og gratis at deltage.

Sparekassen Sjælland-Fyn - Præsentation af Q1 kvartalsregnskab 2023
Sparekassen Sjælland-Fyn offentliggjorde torsdag den 4. maj regnskab for 1. kvartal 2023 efter, at sparekassen i midten af april opjusterede 2023 forventningerne. 

Således lander sparekassen et resultat før skat på DKK 175,2 mio. sammenholdt med DKK 100,8 mio. i samme kvartal året før. Efter skat hedder resultatet DKK 130,9 mio. imod DKK 82,3 mio. sidste år. 

Målt på basisindtjeningen leverer sparekassen et resultat på DKK 154,2 mio. imod DKK 128,8 mio. for et år siden. Fremgangen er i høj grad drevet af en vækst i nettorenteindtægterne på over 30%, og som en konsekvens af det øgede renteniveau. I lighed med hvad vi har set hos andre pengeinstitutter, falder gebyrindtægterne også – i tilfældet med Sparekassen Sjælland-Fyn med omkring 6% som følge af lavere aktivitet på boligmarkedet. 

Både indlån og erhvervsudlån stiger med 5% imens omkostningsprocenten falder til 58,9% i kvartalet imod 60,9% ultimo 2022. Målsætningen er et niveau til under 50% fra senest regnskabsåret 2026. 

Sparekassen Sjælland-Fyn fastholder de opjusterede 2023 forventninger fra midten af april om på et resultat før skat på DKK 550-650 mio. (fra DKK 500-600 mio. ved årets begyndelse). 

Vi afholder event med Sparekassen Sjælland-Fyn, hvor sparekassedirektør Lars Bolding gennemgår kvartalsregnskabet, og svarer på spørgsmål fra publikum.

 Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Sparekassen Sjælland-Fyn for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 17:07 d. 05/05-2023.

Torsdag den 11. maj kl. 10:00 - 10:30  

Tilmeld via. link

 

Ascelia Pharma – What developed during Q1?
Meet and ask questions to CEO Magnus Corfitzen from Ascelia Pharma when he briefs the investor community about activities from Q1 2023 – Thursday the 11th of May from 12:00 to 12:30 CEST.

Ascelia Pharma is a Swedish biotech company with a focus on orphan oncology treatments. They develop and commercialize novel drugs that address unmet medical needs and have a clear development and market pathway. Currently, Ascelia Pharma has two pipeline products, namely Orviglance and Oncoral. Orviglance is a novel contrast agent for MR-Imaging developed to improve the detection and visualization of focal liver lesions (Including liver metastases – and primary tumors) in patients with reduced kidney function. Oncoral is a phase 2 study with an estimated completion date in 2024. Oncoral is a daily tablet with an established potent anti-tumor effect – even in difficult-to-treat cancers with the potential to offer better patient outcomes with improved safety following a daily tablet treatment compared to intravenous high-dose infusions at the hospital.  
Disclaimer: HC Andersen Capital receives payment from Ascelia Pharma for a DigitalIR/Corporate Visibility agreement. Claus Thestrup 09:59 CEST  04-26/2023. 

Torsdag den 11. maj kl. 12:00 - 12:30  


Tilmeld via. link


Vestjysk Bank – Præsentation af Q1 kvartalsregnskab 2023
Vestjysk Bank har offentliggjort sit regnskab for 1. kvartal 2023, hvilket kommer efter at banken i midten af april opjusterede sine helårsforventninger til 2023, og som altså indikerede en god start på året. 

Det viser sig også at holde stik med et resultat før skat, der i Q1 2023 lander på DKK 241 mio. sammenholdt med DKK 99 mio. i samme periode året før, og hvor de primære årsager er en pæn fremgang i nettorenteindtægterne, samt at de negative kursreguleringer fra sidste år er vendt til positive tal i år. 

Vestjysk Bank fastholder ikke overraskende de opjusterede forventninger fra midten af april, der lyder på et resultat før skat i 2023 i intervallet DKK 800-875 mio. sammenholdt med de tidligere forventninger på DKK 650-725 mio., der blev udmeldt i starten af året. I lighed med hvad vi har set fra en del andre pengeinstitutter, har blandt andet de højere renter og lavere nedskrivninger givet et mere positivt syn på året. 

Vi har fornøjelsen af at indbyde til en gennemgang af kvartalsregnskabet med administrerende bankdirektør Jan Ulsø Madsen, hvor der også er mulighed for at stille spørgsmål.

Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Vestjysk Bank for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 15:10 d. 09/05-2023.

Torsdag den 11. maj kl. 13:00 - 13:30  

Tilmeld via. link



Pharma Equity Group - Præsentation af Q1 kvartalsregnskabet 2023
Mød og stil spørgsmål til CEO Thomas Selsø fra Pharma Equity Group torsdag den 11. maj kl. 14.00.

Pharma Equity Group er et nyt dansk biotek-selskab som havde første handelsdag på Nasdaq’s hovedliste i København den 28. marts 2023.

Pharma Equity Group, har fokus på repositionering af eksisterende API’er (Aktive farmaceutiske ingredienser) til andre indikationer. Pharma Equity Group erhvervede en større portefølje fase 2 projekter i forbindelse med køb af Reponex, indenfor større sygdomsområder. Herunder bakteriel peritonitis (bughindebetændelse), kroniske hudsår, inflammatoriske tarmsygdomme samt tyk- og endetarmskræft. Selskabet arbejder med partnerskabsstruktur for alle sine projekter i fase 3.

Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Pharma Equity Group for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Claus Thestrup kl. 16:52 19/04-2023.

Torsdag den 11. maj kl. 14:00 - 14:30  

Tilmeld via. link



NTG - Præsentation af Q1 kvartalsregnskab 2023
NTG har mandag den 8. maj offentliggjort regnskab for 1. kvartal 2023. NTG fastholder trods en udfordrende start på året sin guidance for 2023. Desuden iværksætter NTG et nyt aktietilbagekøb på DKK 125 mio. 

Således realiserer NTG en omsætning i Q1 2023 på DKK 2.254 mio. imod DKK 2.178 mio. i samme kvartal året før, svarende til en mindre vækst på 3,5%. Konsensus lå ifølge Refinitiv blandt to analytikere på DKK 2.350 mio. 

Bruttofortjenesten stiger til DKK 477 mio. i kvartalet imod DKK 428 mio. sidste år. Primært som følge af de faldende fragtrater ind i 2023. 

Adjusted EBIT lander på DKK 150 mio. i kvartalet imod DKK 160 mio. sidste år. Det betyder, at margin falder til 6,3% i det seneste kvartal imod 7,3% sidste år. Årsagen til faldet skal findes i en lavere Conversion Ratio som følge af udfordrende markedsforhold, lavere volumen og lavere fragtrater. Konsensus lå her på DKK 136 mio. ifølge Refinitiv. 

NTG fastholder sine tidligere udmeldte forventninger for 2023 om et adjusted EBIT på DKK 620-700 mio. 

Senere på ugen afholder vi event med NTG, hvor CFO Christian Jakobsen vil tage os igennem regnskabet og svare på spørgsmål.

Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra NTG for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 20:48 d. 08/05-2023.

Torsdag den 11. maj kl. 14:30 - 15:00  

Tilmeld via. link


Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra de nævnte selskaber for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. Indholdet er ikke købs- eller salgsanbefalinger.

Mie Halse
Head of Digital and Events
mie@hcandersencapital.dk
+45 28746640
 

HC Andersen Capital digitaliserer relationen mellem børsnoterede selskaber og investorer. Vi arbejder langsigtet for selskaber, der ønsker mere synlighed i markedet. #DemocraticIR - HC Andersen Capital arbejder for at demokratisere adgangen til det finansielle marked.

Abonner