HC Andersen Capital Events 18/3: Mød topledelsen Nexcom og Roblon

Report this content

HC Andersen Capital afholder i dag en række digitale events, hvor du kan møde og stille spørgsmål direkte til topledelsen. Det er frit for alle og gratis at deltage.

Nexcom - Præsentation af årsrapporten 2021
Nexcom har aflagt regnskab for 2021 efter, at SaaS virksomheden onsdag aften var ude at nedjustere forventningerne for 2021 og 2022.

Omsætningen i 2021 endte på DKK 13,4 millioner svarende til en omsætningsvækst på ca. 65%. Organisk blev omsætningen øget med ca. DKK 3 millioner. Det primære driftsresultat (EBITDA) var på DKK -13,5 millioner som følge af opskalering og investeringer. Nyt i regnskabet er, at Nexcom forventer at gennemføre en kapitalrejsning på mellem DKK 12-15 millioner.


Få den fulde opdatering fra CEO Rolf Adamson, der vil præsentere regnskabet og svare på spørgsmål fra tilhørerne.

Torsdag den 18. marts kl. 11:00 - 11:30

Tilmelding via link.


Roblon - Præsentation af Q1 kvartalsregnskabet 2021
Roblon A/S har denne uge offentliggjort regnskab for 1. kvartal 2021/22, der dækker perioden 1. november 2021 til 31. januar 2022. Trods fortsatte udfordringer i kvartalet, med Covid-19 i forhold til forsyningskæder, råvare- og transportomkostninger mv., leverer selskabet et regnskab, der både omsætnings- og indtjeningsmæssigt er bedre end selskabets egne forventninger. Her fremhæves især aktiviteterne i USA som en positiv bidragsyder.  

Omsætningen lander på DKK 78,3 mio., hvilket næsten er en fordobling sammenholdt med samme kvartal året før, hvor omsætningen lød på DKK 42,3 mio. og dengang var markant påvirket af Covid-19 i negativ retning.  

Indtjeningen i kvartalet viser også en positiv udvikling ved målt på EBITDA at være positiv med DKK 1,4 mio. imod DKK -12,0 mio. sidste år. EBIT realiseres på DKK -4,7 mio. imod DKK -16,6 mio. året før.  Ordretilgangen er oppe med 25% til DKK 114,8 mio. i kvartalet, og Roblon havde ved udgangen af januar 2022 således en ordrebeholdning på DKK 116,8 mio. Det er en forbedring på 58% i forhold til for et år siden.  

Roblon fastholder guidance for helåret 2021/22 om en forventet omsætning på DKK 330-370 mio., og EBITDA samt EBIT på henholdsvis DKK 8-27 mio. og DKK -19 mio. til 0 mio. Samtidig ventes der fortsat at være særlige poster til omstruktureringer på DKK -8 mio.  

I forhold til købet af tjekkiske Vamafil, der faldt endeligt på plads i starten af januar 2022, er der ikke vigtig ny information i regnskabet. Se med i dag 13.00, når vi inviterer til en gennemgang af regnskabet med CEO Lars Østergaard og CFO Carsten Michno.


Torsdag den 18. marts kl. 13:00 - 13:30

Tilmelding via link.



*Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling for en #DigitalIR aftale med Nexcom og Roblon.


Mie Halse
Head of Digital and Events
mie@hcandersencapital.dk
+45 28746640


HC Andersen Capital digitaliserer relationen mellem børsnoterede selskaber og investorer. Vi arbejder langsigtet for selskaber, der ønsker mere synlighed i markedet.
#DemocraticIR - HC Andersen Capital arbejder for at demokratisere adgangen til det finansielle marked.

Abonner