HC Andersen Capital Events 21/3: Mød topledelsen i Flügger
HC Andersen Capital afholder i dag et digital event, hvor du kan møde og stille spørgsmål direkte til topledelsen. Det er frit for alle og gratis at deltage.
Flügger - Præsentation af Q3 kvartalsregnskabet 2021/2022
Flügger ventes at offentliggøre sit regnskab for 3. kvartal 202120/22 (der dækker perioden 1. november 2021 til 31. januar 2022) torsdag d. 17. marts 2022.
Ved det seneste regnskab for H1 2021/2022 i midten af december sidste år, var et af fokuspunkterne, at Flügger oplevede øgede udgifter til emballage, transport og energi ligesom, der havde været forsinkelser i forsyningskæden, der havde haft effekt på nogle leveringer og produkter. Samtidig var markedet ved at normalisere sig i kølvandet på det efterspørgselsløft, vi så under Corona-pandemiens første nedlukninger.
Flügger fastholdt i den forbindelse omsætningsforventningerne for 2021/2022 til et niveau omkring DKK 2,5-2,7 mia., men tog toppen af sin EBIT-guidance, som blev sænket til DKK 220-250 mio. (fra tidligere DKK 220-270 mio.). Samme effekt sås på resultat før skat, der blev indsnævret til DKK 155-175 mio. (fra DKK 155-190 mio.).
Det bliver derfor spændende at få en opdatering på disse forhold, og høre i hvilken retning det efterfølgende er gået. Vi har derfor fornøjelsen af at invitere til en gennemgang af kvartalsregnskabet med mulighed for at stille spørgsmål til ledelsen repræsenteret ved CEO, Sune Schnack og CFO, Poul Erik Stockfleth.
Mandag den 21. marts kl. 12:30 - 13:00
Tilmelding via link.
*Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling for en #DigitalIR aftale med Flügger.
Mie Halse
Head of Digital and Events
mie@hcandersencapital.dk
+45 28746640
HC Andersen Capital digitaliserer relationen mellem børsnoterede selskaber og investorer. Vi arbejder langsigtet for selskaber, der ønsker mere synlighed i markedet.
#DemocraticIR - HC Andersen Capital arbejder for at demokratisere adgangen til det finansielle marked.