HC Andersen Capital Events 21/4: Mød topledelsen i GreenMobility
HC Andersen Capital afholder i dag et digitalt event, hvor du kan møde og stille spørgsmål direkte til topledelsen. Det er frit for alle og gratis at deltage.
GreenMobility - Opdatering af Q1 kvartalsregnskabet
GreenMobility A/S aflagde i går Q1 trading statement, der på omsætningen kunne fremvise en vækst på 76% målt i forhold til samme kvartal sidste år.
Målt i forhold til 4. kvartal 2021 er det en flad vækst, hvilket dog underliggende er en fremgang, idet 1. kvartal normalt er lavsæson. Antal kunder steg med 13% og ture steg med 35% i forhold til 1. kvartal i 2021.
630 nye biler er blevet sat ind i København og Århus. Set i det lys, er det positivt, at der kun ses et marginalt fald på omsætningen per bil i København taget 1. kvartals lavsæson i betragtning. Både i Tyskland og Holland er der nu lanceret. Opkøb sidste år i disse regioner har gjort, at man kunne kickstarte sit indtog der. Der guides nu om 150 biler i Holland og 300 biler i Tyskland efter 2. kvartal.
De mere aggressive lanceringsplaner udmøntet her i kvartalet, kan også ses på bundlinjen, hvor underskuddet stiger til DKK 18,4 mio. fra DKK 10 mio. i 4. kvartal 2021. Dette er dog som budgetteret.
Guidance for 2022, fremlagt i forbindelse med årsregnskabet den 23. marts, fastholdes. For 2022 forventer selskabet en omsætning på DKK 100-110 mio. og et forventet negativt resultat på DKK 60-70 mio.
Mød Group CFO Anders Wall, der dykker dybere ned bagved tallene. Der er mulighed for at stille spørgsmål.
Torsdag den 21. april kl. 11:00 - 11:30
Tilmelding via link.
Disclaimer: HC Andersen Capital har aftale om #DigitalIR med GreenMobility.
CEO & Founder, Tue Østergaard er bestyrelsesmedlem og ejer aktier i GreenMobility.
Mie Halse
Head of Digital and Events
mie@hcandersencapital.dk
+45 28746640
HC Andersen Capital digitaliserer relationen mellem børsnoterede selskaber og investorer. Vi arbejder langsigtet for selskaber, der ønsker mere synlighed i markedet. #DemocraticIR - HC AndersenCapital arbejder for at demokratisere adgangen til det finansielle marked.