HC Andersen Capital Events 24/6: Mød topledelsen i Virogates og Nordic Solar

Report this content

HC Andersen Capital afholder i dag en række spændende events, hvor du kan møde og stille spørgsmål direkte til topledelsen. Det er frit for alle og gratis at deltage.

Virogates - Fortegningsemissionen
ViroGates har annonceret, at man vil styrke selskabets kapitalgrundlag via en fortegningsemission, der gennemføres i perioden 20. juni til 6. juli 2022. I den anledning deltager selskabets CEO Jakob Knudsen og CFO Mark da Silva i et event, hvor baggrunden for emissionen vil blive uddybet, og der vil blive svaret på spørgsmål i relation til emissionen.  

Der ventes tilført minimum DKK 9,5 mio. og maksimalt DKK 19 før omkostninger i egenkapital, og derudover forventer selskabet samtidig at få tilført mellem DKK 9-12,5 mio. i lånekapital. Det samlede provenu skal ud over en generel styrkelse af kapitalgrundlaget anvendes til 1) at igangsætte initiativer for at opnå tilskudsberettigelse til selskabets suPARnostic tests på en række europæiske markeder, og 2) igangsætte ekspansion ind i USA.

Fredag den 24. kl. 10:00 - 10:00

Tilmelding via link.


Nordic Solar - Præsentation af Q1 kvartalsregnskabet 
Nordic Solar gik ud af 2021 med et stærkt fundament, med 326 MW solparker i produktion heraf 87,5 MWp opført i 2021. Dertil kommer en underskrevet pipeline på mere end 1,250 GWp og med 67% af produktionen sikret på faste priser. Med EUs meget større ambitioner indenfor grøn energi, samt høje energipriser i Europa, er udgangspunktet næppe blevet forringet om end, at forsyningskæden udfordrer generelt i industrien.    

Mød og stil spørgsmål direkte til Nordic Solars CEO Nikolaj Holtet Hoff og CFO Jes Vengaard, når vi sammen med selskabet løber første kvartals resultater og forventninger samt fremgang i pipelinen og projekter igennem.    

Nordic Solar er en dansk energivirksomhed indenfor udvikling, byggeri og drift af solparker, med øget fokus rettet mod udvikling og byggeri. Selskabet har fordelt på 11 lande i Europa over 350 MWp i drift eller under opførelse, og har en stærk +1.250 MWp pipeline. Selskabet arbejder mod en børsnotering i 2023/2024. Grøn omstilling, klima, elektrificering, og ikke mindst energisikkerhed, er topaktuelle temaer på den samfundsmæssige agenda. Selskabets ambitioner, om en massiv udbygning af solenergi, synes at kunne spille godt ind i denne udvikling.


Fredag den 24. kl. 13:00 - 13:30

Tilmelding via link.


Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra WindowMaster til en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale.

 

Mie Halse
Head of Digital and Events
mie@hcandersencapital.dk
+45 28746640
 

HC Andersen Capital digitaliserer relationen mellem børsnoterede selskaber og investorer. Vi arbejder langsigtet for selskaber, der ønsker mere synlighed i markedet. #DemocraticIR - HC AndersenCapital arbejder for at demokratisere adgangen til det finansielle marked.

Abonner