HC Andersen Capital Events 27/5: Mød topledelsen i Nordic Solar

Report this content

HC Andersen Capital afholder i dag et digitalt event, hvor du kan møde og stille spørgsmål direkte til topledelsen. Det er frit for alle og gratis at deltage.

Introduktion til Nordic Solar
Mød og stil spørgsmål direkte til Nordic Solars CEO Nikolaj Holtet Hoff og CSO Anders Søgaard-Jensen når de sammen giver en introduktion til selskabet og fremlægger investeringscasen.  

Nordic Solar er en dansk energivirksomhed indenfor udvikling og drift af solparker, med øget fokus rettet mod førstnævnte. Selskabet har fordelt på 11 lande i Europa over 350 MWp i drift eller under opførelse og har en stærk +1.250 MWp pipeline. Selskabet arbejder mod en børsnotering i 2023/2024.

Fokus på eventet vil være selskabets transformation fra en køb-og-behold-strategi til et mere industrimæssigt fokus på pipeline, projektudvikling, byggeri, finansiering, risikostyring og bæredygtighed.  

Grøn omstilling, klima, elektrificering og ikke mindst energisikkerhed, er topaktuelle temaer på den samfundsmæssige agenda. Selskabets ambitioner, om en massiv udbygning af solenergi, synes at kunne spille godt ind i denne udvikling.


Onsdag den 27. april kl. 16:00 - 16:30

Tilmelding via link.  


Disclaimer: HC Andersen Capital har aftale om #DigitalIR med Nordic Solar. 

 

Mie Halse
Head of Digital and Events
mie@hcandersencapital.dk
+45 28746640
 

HC Andersen Capital digitaliserer relationen mellem børsnoterede selskaber og investorer. Vi arbejder langsigtet for selskaber, der ønsker mere synlighed i markedet. #DemocraticIR - HC AndersenCapital arbejder for at demokratisere adgangen til det finansielle marked.

Abonner