HC Andersen Capital Events 28/3: Mød topledelsen i WindowMaster
HC Andersen Capital afholder i dag et digitalt event, hvor du kan møde og stille spørgsmål direkte til topledelsen. Det er frit for alle og gratis at deltage
WindowMaster - Præsentation af årsrapporten 2021
WindowMaster var fredag ude med regnskabet for 2021. Resultaterne ligger indenfor de senest kommunikerede forventninger med en omsætning på DKK 211,4 millioner (guidance var på omkring DKK 210 millioner) svarende til en vækst på 11,8% i forhold til 2020.
Selskabet melder også om god aktivitet på alle markeder og en rekordhøj ordreindgang på DKK 224 millioner i 2021 svarende til en stigning på 14% i forhold til 2020.
Den normaliserede EBITDA var på DKK 14 millioner i 2021 i overensstemmelse med WindowMasters seneste guidance fra december 2021. Højere omkostninger på komponenter har haft fuld effekt fra fjerde kvartal 2021 og fortsætter i 2022.
Trods denne usikkerhed forventer WindowMaster en omsætning på DKK 220-235 millioner i 2022 svarende til en organisk vækst på 10%, og EBITDA ventes at lande i intervallet DKK 13-18 millioner i 2022.
Mød og stil spørgsmål til WindowMasters CEO og storaktionær Erik Boyter samt CFO Steen Overgaard Sørensen, der vil præsentere regnskabet og give en status på 2022 og forventningerne til året.
Mandag den 28. marts kl. 14:30 - 15:00
Tilmelding via link.
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling for en #DigitalIR aftale med WindowMaster.
Mie Halse
Head of Digital and Events
mie@hcandersencapital.dk
+45 28746640
HC Andersen Capital digitaliserer relationen mellem børsnoterede selskaber og investorer. Vi arbejder langsigtet for selskaber, der ønsker mere synlighed i markedet. #DemocraticIR - HC Andersen Capital arbejder for at demokratisere adgangen til det finansielle marked.