HC Andersen Capital Events 28/4: Mød Boozt og lær mere om demokratisk Investor Relations

Report this content

HC Andersen Capital afholder i dag to digitale events. Det er frit for alle og gratis at deltage.

Boozt - Præsentation af Q1 kvartalsregnskabet
Boozt har her til morgen offentliggjort sit regnskab for 1. kvartal 2022, der igen viser en stærk toplinjevækst, men hvor driftsresultatet målt på EBIT ser lidt svagt ud. Guidance for 2022 fastholdes, men samtidig nævnes det i meddelelsen, at den aktuelle markedssituation øger sandsynligheden for, at man rammer i den nedre del af guidance på omsætning og indtjening.  

For 1. kvartal 2022 realiserer Boozt en omsætning på SEK 1.424 mio., svarende til en omsætningsvækst på 25,2% y/y fordelt med 21,4% i Boozt.com og 42,8% i Booztlet.com. Her lå konsensus på SEK 1.407 mio. så altså en spids bedre end forventningerne på toplinjen.  

Omvendt lander adjusted EBIT kun på SEK 8,8 mio. imod SEK 68,7 mio. i samme periode sidste år, og konsensusforventninger på SEK 20 mio. Det svarer til en margin på 0,6% imod 6,0% sidste år. Det skyldes blandt andet en lavere tilgængelighed af kampagnevarer til attraktive indkøbspriser, ligesom en række engangsposter samt ekstraordinære forhold har øget omkostningerne i den første del af året.  

Boozt fastholder sin guidance for 2022 om en omsætningsvækst på 20-25% og adjusted EBIT på SEK 365-420 mio., men anfører i meddelelsen her til morgen, at der som følge af eksterne forhold er øget risiko for, at man lander i den lave ende af disse intervaller. Umiddelbart bør noget af denne usikkerhed være indregnet efter et aktiefald år-til-dato på næsten 50%. 


Vi har fornøjelsen af at invitere til en gennemgang af regnskabet med Head of Investor Relations, 
Ronni Funch Olsen. Han vil tage os igennem tallene og samtidig svare på spørgsmål fra publikum.

Torsdag den 28. april kl. 11:00 - 11:30

Tilmelding via link.

Introduktion af demokratisk Investor Relations
Founder og CEO Tue Østergaard vil give en introduktion til HC Andersen Capitals vision om at demokratisere aktieinformation.

Baggrunden for HCA er, at langt flere private investorer har kastet sig over at investere. Investering kræver uddannelse og viden, og HCA er sat i verden for at give information om aktier på en tilgængelig og nem måde, som kan komme investorer til gode, når de investerer.  

Ved at skabe adgang til selskabernes ledelse, kapitalmarkedsdage både gennem live events og optagede events, samt lave grundige analyser med overblik, fordele og ulemper, ønsker HCA at give investorer et bedre grundlag for at investere. Alle har ret til samme information.


Torsdag den 28. april kl. 17:30 - 18:00

Tilmelding via link.



Disclaimer: HC Andersen Capital har aftale om #DigitalIR med Boozt.
 

Mie Halse
Head of Digital and Events
mie@hcandersencapital.dk
+45 28746640
 

HC Andersen Capital digitaliserer relationen mellem børsnoterede selskaber og investorer. Vi arbejder langsigtet for selskaber, der ønsker mere synlighed i markedet. #DemocraticIR - HC AndersenCapital arbejder for at demokratisere adgangen til det finansielle marked.

Abonner