HC Andersen Capital Events 30/08: Mød topledelsen i Impero, SKAKO & Danish Aerospace Company

Report this content

HC Andersen Capital afholder i dag en række spændende events, hvor du kan møde og stille spørgsmål direkte til topledelsen. Det er frit for alle og gratis at deltage.

Impero - Præsentation af H1 2022
Impero var torsdag den 25. august ude med regnskabet for første halvår 2022, hvor ARR ved udgangen af juni udgør DKK 20,2 mio. svarende til en vækst på 42% YoY. Øvrige SaaS metrics udvikler sig fortsat stabilt med uplift på 17% og churn rate på 4% svarende til en net revenue retention rate på 113%.

Impero fastholder ARR guidance for 2022, men ser nu størst sandsynlighed for at nå det nedre interval af spændet på DKK 26-29 mio. som følge af makro-usikkerheden og forventeligt længere beslutningsproces for potentielle kunder. Med DKK 1,9 mio. i ny tilført ARR i første halvår 2022 i forhold til ARR i slutningen af 2021 kræver det et stærkt andet halvår, som historisk også er bedst for Impero.

Investeringer i vækstinitiativer har medført, at EBITDA i første halvår var på DKK -9,9 mio. (DKK -5,9 mio. i H1 2021). EBITDA forventningerne på mellem DKK -22 mio. til -18 mio. for 2022 fastholdes, men Impero ser nu EBITDA lande i den bedre ende af intervallet, da selskabet har fokus på omkostningerne som følge af makro-usikkerheden.

Mød og stil spørgsmål til CEO Rikke Stampe Skov og CFO Morten Lehmann Nielsen, der vil præsentere regnskabet.

Tirsdag den 30. august kl. 11:30 - 12:00

Tilmelding via. link

SKAKO - Præsentation af Q2/H1 2022
SKAKO, med forretningsenhederne SKAKO Concrete A/S og SKAKO Vibration - udsendte den 24. august, en dag tidligere end oprindelig annonceret, deres regnskab for 1. halvår 2022 inklusiv en opjustering af 2022 forventningerne.

Således venter SKAKO nu et resultat af den primære drift (EBIT) på DKK 24-28 mio. imod tidligere DKK 22-27 mio. Opjusteringen skal ses i lyset af en positiv udvikling i H1 2022, samt en stærk ordreindgang.

SKAKO leverer i H1 2022 en omsætningsvækst på 14,9% y/y, bl.a. drevet af en 26% vækst i aftersales, således at omsætningen lander på DKK 202,6 mio. EBIT realiseres på DKK 10,8 mio., hvilket er en vækst på 43,1%. Det svarer til en margin på 5,3% imod 4,3% i samme periode året før. Det er i høj grad SKAKO Vibration, der står for væksten i toplinje og indtjening.

Specielt ordreindgangen i Q2 2022 imponerer med DKK 163,2 mio., svarende til en vækst på 98% i forhold til Q2 2021, og bringer ordrebeholdningen op på DKK 209,6 mio. ved udgangen af kvartalet – en forøgelse på 174% sammenholdt med Q2 2021. Det er i særdeleshed SKAKO Concrete, der driver fremgangen her.

Vi afholder et event med ledelsen i SKAKO, hvor du kan få en gennemgang af regnskabet og muligheden for at stille spørgsmål.

Tirsdag den 30. august kl. 12:00 - 12:30


Tilmelding via. link

Danish Aerospace Company - Præsentation af H1 2022
Danish Aerospace Company A/S (DAC) var igår ude med regnskabet for 1. halvår 2022, hvor omsætningen steg 7% til DKK 11,0 mio. og driftsindtjeningen (EBITDA) steg til DKK 0,6 mio. (DKK 0,3 mio. i H1 2021). Resultat efter skat lander på DKK 0,3 mio. i første halvår 2022, hvilket også er en forbedring fra DKK -0,8 mio. i H1 2021. Forventningerne til helåret 2022 fastholdes om en omsætning på DKK 24-27 mio. og et driftsresultat (EBITDA) i niveauet DKK 3-4 mio.

Blandt højdepunkterne for halvåret vandt DAC i starten af året en stor ordre fra Axiom Space på ca. USD 3,62 mio. løbende over omkring 3,5 år. Axiom Space har den første private kommercielle rumfartskontrakt og forventes at skal bygge kommercielle moduler til Den Internationale Rumstation (ISS) fra 2027. Dette kan åbne op for nye ordrer indenfor motionsudstyr til astronauter i rummet, da NASA allerede i efteråret har givet kontrakter til tre private konsortier, som skal efterfølge ISS efter den forventede pensionering omkring 2030.

Tidligere på året har ESA også forlænget kontrakten på support til helbredsovervågning på rumstationen med optioner for de kommende år. Desuden har DAC fået godkendt tre teknologiske eksperimenter til Andreas Mogensens næste flyvning til ISS i 2023, som er vigtig for selskabets produktudvikling og kommercielle muligheder i rummet og på Jorden.

Vi afholder et event med selskabets CEO Thomas A.E. Andersen, der vil præsentere regnskabet og svare på spørgsmål fra tilhørerne.


Tirsdag den 30. august kl. 12:30 - 13:00

Tilmelding via. link

Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra de nævnte selskaber for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. Indholdet er ikke købs- eller salgsanbefalinger.


 

Mie Halse
Head of Digital and Events
mie@hcandersencapital.dk
+45 28746640
 

HC Andersen Capital digitaliserer relationen mellem børsnoterede selskaber og investorer. Vi arbejder langsigtet for selskaber, der ønsker mere synlighed i markedet. #DemocraticIR - HC AndersenCapital arbejder for at demokratisere adgangen til det finansielle marked.

Abonner