HC Andersen Capital Events 6/5: Mød topledelsen i ViroGates og NORDEN
HC Andersen Capital afholder i dag en række spændende events, hvor du kan møde og stille spørgsmål direkte til topledelsen. Det er frit for alle og gratis at deltage.
ViroGates - Præsentation af Q1 kvartalsregnskabet
ViroGates aflagde i går regnskab for 1. kvartal 2022, og i den anledning deltager selskabet i et event hos HC Andersen Capital, hvor CEO Jakob Knudsen og CFO Mark da Sliva vil gennemgå regnskabet og efterfølgende besvare spørgsmål.
Regnskabet viste som ventet en stor fremgang i omsætningen i til DKK 3,2 mio., der er selskabets hidtil største i et kvartal. Samtidig faldt selskabets underskud. Den positive udvikling afspejler den igangværende kommercielle udrulning af selskabets forskellige suPARnostic test produkter, hvilket selskabet forventes at uddybe på eventet.
Det vil også være muligt at få en status på udviklingen af det kommende suPARnostic POC+ (point of care) produkt, der ifølge regnskabet fortsat forventes godkendt i løbet af første halvår 2022. I regnskabet gentager ViroGates desuden de tidligere udmeldte forventninger om at have tilstrækkelige likvide beholdninger til finansiering af nuværende udviklingsplaner og kommercielle udrulning frem til at selskabet vil være cash flow positivt.
Fredag den 6. maj kl. 11:00 - 11:30
Tilmelding via link.
NORDEN - Præsentation af Q1 kvartalsregnskabet
Norden udsendte i går regnskab for 1. kvartal 2022. Eftersom selskabet allerede var ude for en lille uge siden med en opjustering af helårsforventningerne for 2022, er det ikke overraskende et stærkt kvartalsregnskab vi ser.
Således realiserer NORDEN et resultat i kvartalet på USD 117 mio. imod USD -15 mio. i samme periode sidste år. De seneste analytikerforventninger lå på et resultat på USD 79,9 mio. Det er begge segmenter – tørlast og produkttank - der driver udviklingen, og hvor NORDEN har positioneret sig yderligere til den igangværende optur i produkttank.
Det var også en af årsagerne til at NORDEN allerede for en uges tid siden opjusterede sine helårsforventninger til 2022, der nu lyder på et helårsresultat på USD 270-350 mio. (fra tidligere USD 210-280 mio.). Aktuelt er der bogført salgsavancer på skibe på USD 28 mio., og ved årsregnskabet i starten af marts var der kendte salgsavancer for hele året på USD 37 mio.
Vi har fornøjelsen af at invitere til en gennemgang af tallene, hvor der bliver mulighed for at spørge mere ind til opjusteringen og det stærke momentum vi pt. ser.
Fredag den 6. maj kl. 11:00 - 11:30
Tilmelding via link.
Disclaimer: HC Andersen Capital har aftale om #DigitalIR med ViroGates og NORDEN.
Mie Halse
Head of Digital and Events
mie@hcandersencapital.dk
+45 28746640
HC Andersen Capital digitaliserer relationen mellem børsnoterede selskaber og investorer. Vi arbejder langsigtet for selskaber, der ønsker mere synlighed i markedet. #DemocraticIR - HC AndersenCapital arbejder for at demokratisere adgangen til det finansielle marked.