HC Andersen Capital: Stor stigning i amerikansk forbrugertillid

Report this content

Den amerikanske forbrugertillid steg i september til indeks 108 fra 103,6 i august. Der var ventet en stigning i indekset til 104,0. Stigningen begrundes med et stærkt arbejdsmarked, pæne lønstigninger og faldende energipriser.

Vurderingen af den nuværende økonomiske situation steg til i september til 149,6 fra 145,4 i august, mens indekset for forventningerne til om seks måneder steg til i september til 80,3 fra 75,1 i august.

Bo Overvad, Cheføkonom i HC Andersen Capital udtaler: "Den amerikanske forbrugertillid steg for anden måned i træk i september. Det skyldes primært de lavere priser på olie og benzin. Det virker ikke som om, at amerikanerne endnu er bekymret for de stigende renter.”

Andelen af forbrugerne der mener, at der er rigelig med jobs steg til 49,4 pct. i september fra 47,6 pct. i august. Andelen af forbrugere der finder det svært at finde jobs faldt til i september til 11,4 pct. fra 11,6 pct. i august-

Dagens tal ventes at understøtte forventningerne om en ny renteforhøjelse på 0,75 pct. på næste FOMC møde den 2. november.

Bo Overvad

Cheføkonom

HC Andersen Capital

bo@hcandersencapital.dk

21464465

Abonner