International hotelkæde på vej til Esbjerg

Report this content

Heimstaden og Core Hospitality har underskrevet en 15-årig aftale om leje og drift af hotellet ”A Place To” i Esbjerg. Samtidig udvides hotellet fra 117 værelser til 214 værelser, og skifter navn, da det fremover bliver drevet som en international hotelkæde. Med denne nyhed vokser hotelkapaciteten markant i Danmarks femtestørste by og understreger Esbjergs status som vækstcenter i Danmark.

Siden åbningen i november 2021 har de tre ”A Place To” bygninger i Esbjerg været et markant kendetegn for byen. Det BIG (Bjarke Ingels Group) tegnede hotel er hurtigt blevet et kendt og efterspurgt hotel i det vestjyske. Den imponerende udsigt over Vesterhavet, den moderne stil, kombineret med en meget populær restaurant ”Plates” på 17. etage, har gjort hotellet til et tilløbsstykke.

Så meget, at ejeren Heimstaden, nu udvider hotelkapaciteten markant ved at konvertere 97 boliger til hotelværelser. Samtidig overtager en af Danmarks største hoteloperatører, Core Hospitality, lejen og driften af hotellet.

Co-CEO for Heimstaden Helge Krogsbøl glæder sig:
– ”Det er en stor dag for Heimstaden og for Esbjerg. Vi har hele tiden haft som mål at udvide hotellet og tiltrække en kendt hotelkæde til byen, da vi har mærket den store efterspørgsel. Jeg vil gerne fremhæve det gode samarbejde vi har haft med Esbjerg kommune om at gøre denne ambition til virkelighed og jeg er stolt over vi nu kan overdrage driften til Core Hospitality, som vil løfte hotellet yderligere og bidrage endnu mere til den flotte udvikling Esbjerg oplever i disse år.”

CEO for Core Hospitality Peter Haaber ser ligeledes frem til at udvikle det kendte hotel fremover:

”Det er en rigtig stor begivenhed for os i Cores Hospitality, at vi endelig får et hotel i Esbjerg – det har været på vores ønskeliste i lang tid at komme til Esbjerg, og at det lykkedes med et eksisterende hotel som vi kan passe ind med en af vores samarbejdspartneres varemærker, gør det til en rigtig god løsning for os. Hotellet er veldrevet og har en stærk ledelse i form af Helle Tingberg, som vi glæder os meget til at arbejde sammen med om at udvikle hotellet yderligere.”

Core Hospitality overtager driften af hotellet i løbet af andet halvår i 2024, men Core Hospitality vil allerede til september løfte sløret for hvilken international hotelkæde som hotellet fremover vil blive drevet under. Den endelige ombygning forventes færdiggjort i starten af 2025.

For yderligere information kontakt

Frederik Berling, Group Head of Corporate Communications

E-mail: media@heimstaden.com
Telefon: +45 21 30 94 89

Heimstaden er et af Europas ledende boligejendomsselskaber og -investor med cirka 163.000 lejeboliger i ni lande. Heimstaden køber, udvikler og forvalter lejeboliger i et evighedsperspektiv. Gennem omtanke, autenticitet og nytænkning, skaber Heimstaden værdi for vores ejere og lejere og udlever vores vision om at skabe boliger med omtanke – for en enklere og bedre hverdag. Hele koncernen tæller godt 2.100 ansatte i ni lande. Heimstaden Danmark har 250 medarbejdere fordelt over hele landet. Heimstaden er noteret på Nasdaq First North Growth Market.

Læs mere på
www.corporate.heimstaden.com.  

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia