Heimstaden Bostad styrker platformen gennem opkøb af dansk boligportefølje

Report this content

Heimstadens datterselskab, Heimstaden Bostad AB, har i dag underskrevet aftale om at købe Niam AB’s danske ejendomsportefølje, som i dag brandes og forvaltes under det danske ejendomsselskab HD Ejendomme A/S, til en samlet pris på SEK 16,6 mia. (DKK 12,1 mia.), inkl. SEK 946 mio. (DKK 690 mio.) for projekter under opførelse.

Porteføljen tæller 6.237 boligenheder og 35 erhvervsejendomme, geografisk spredt over hele Danmark. HD Ejendomme, der har base i Odense, er et
full-service ejendomsselskab på linje med Heimstaden, med sammenlignelige værdier og en kundecentreret forretningsmodel.

”Vi er meget glade for at kunne annoncere købet af denne attraktive portefølje med en stærk operationel platform via HD Ejendomme, som vil udvide vores geografiske fodaftryk og operationelle rækkevidde markant. Det danske boligmarked er fortsat sundt med gunstige, økonomiske rammebetingelser og stærke demografiske tendenser, og med denne transaktion vil Heimstaden manifestere sin position som Danmarks største, private boligejendomsselskab,” siger investeringsdirektør i Heimstaden, Christian Fladeland.

I forbindelse med transaktionen, overtager Heimstaden alle ansatte i HD Ejendomme, som bliver en del af Heimstaden Danmark. Ejendomsporteføljen bliver lagt under Heimstaden Bostad AB.

Transaktionen forventes afsluttet i starten af 2021, efter konkurrencemyndighedernes godkendelse, og vil blive finansieret gennem en blanding af egen kassebeholdning og gældsfinansiering, primært fra danske realkreditinstitutter. Belåningsgraden vil være i overensstemmelse med Heimstaden Bostads overordnede finanspolitik.

Ejendomsportefølje

Porteføljen består af 6.237 boligenheder (594.400 m2) og 35 erhvervsejendomme (182.700 m2). Boligenhederne inkluderer 357 lejeboliger under opførelse, der vil blive overdraget som turnkey inden for det næste år. Bruttolejeindtægter for boligerne udgør SEK 824 mio. (DKK 601 mio.) pr. år, hvoraf SEK 52 mio. (DKK 38 mio.) vedrører projekter under opførelse.

Transaktionen omfatter desuden ni byggegrunde med plangrundlag til opførelse af 73.600 m2 bolig. HD Ejendomme har betydelig erfaring inden for projektudvikling, og Heimstaden vil løbende evaluere potentialet for udvikling af nye boligejendomme på grundene.

Boligporteføljen består hovedsageligt af rækkehuse fordelt over hele Danmark og koncentreret nær store og mellemstore danske byer som Odense, Aalborg, Vejle, Horsens, Silkeborg og Randers.

Størstedelen af porteføljen er opført i løbet af de sidste 20 år med en tredjedel opført inden for de seneste tre år. 10% af bruttolejeindtægterne kommer fra regulerede ejendomme, som er bygget før 1992.

De kommercielle ejendomme består primært af lager- og logistikbygninger samt let industri, beliggende i samme regioner som boligporteføljen, hvilket understøtter de operationelle synergier. Heimstaden forventer at afhænde de kommercielle ejendomme gradvist over de kommende år.

Organisatorisk kompatibilitet

HD Ejendomme er baseret i Odense med en fuldt integreret operationel platform. Organisationen tæller godt 85 fuldtidsmedarbejdere, som inkluderer administration, udlejning, samt projektering, ejendomsdrift og ekspertise inden for projektudvikling.

”De to virksomheder komplementerer hinanden godt geografisk og organisatorisk, ligesom vi deler et tydeligt fokus på kundeservice og en værdibaseret kultur. Det er et godt match, som rummer et stort potentiale, og jeg ser meget frem til at indlede samarbejdet med vores nye kolleger og sammen levere tilgængelige lejeboliger i en tidssvarende kvalitet i hele Danmark,” siger Michael Byrgesen Hansen, landechef for Heimstaden Danmark.

Forud for opkøbet omfatter Heimstadens danske portefølje knap 10.000 boliglejemål koncentreret omkring Hovedstaden og større byer i Danmark. Heimstaden Danmark tæller godt 130 medarbejdere, der arbejder ud af kontorerne i København og Horsens.

Det kombinerede selskab vil udgøre en stærk platform for ejendomsforvaltning, -administration og -drift over hele landet og muliggøre yderligere vækst, forankret i en værdibaseret forretningsmodel og et evigheds-investeringsperspektiv.

Patrik Hall kommenterer følgende:

”Heimstaden følger fortsat en strategi om bæredygtig vækst gennem kvalitetsbaseret forvaltning på tværs af europæiske markeder. I løbet af 2020 har vi foretaget adskillige strategiske opkøb på nye og eksisterende markeder, samtidig med at vi har opbygget organisatorisk styrke og kapacitet.”

”Dette opkøb repræsenterer en unik mulighed for at udvide med en attraktiv portefølje med forvaltning af høj kvalitet på et af vores eksisterende markeder, helt i tråd med Heimstadens strategi. Efter denne transaktion bliver Danmark Heimstadens største marked målt på værdi med en stærk platform til fortsat vækst på tværs af hele Danmark”.

Fakta og nøgletal

  • Købesum SEK 16,6 mia. (DKK 12,1 mia.)
  • Organisation med godt 85 fuldtidsmedarbejdere
  • 152 beboelsesejendomme med 6.237 boliglejemål (594.400 m2), hvoraf 357 lejeboliger er under opførelse med forventet færdiggørelse inden for 12 måneder (34.000 m2)
  • 35 erhvervsejendomme (182.700 kvm).
  • Ni grunde med plangrundlag til boliganvendelse med i alt planlagte 73.600 byggeretsmeter
  • Reguleret andel af bruttolejeindtægter: 10%
  • Bruttolejeindtægter p.a. bolig: SEK 824 mio. (DKK 601 mio.)
  • Bruttolejeindtægter p.a. total: SEK 938 mio. (DKK 684 mio.)
  • SEK 52 mio. (DKK 38 mio.) relaterer sig til nyproduktion.
     

Heimstaden Bostad er blevet rådgivet af KPMG (transaktionsstrukturering), Gorrissen Federspiel (juridisk og skat), Newsec og CBRE (kommerciel rådgivning) og COWI (teknisk rådgivning) i forbindelse med transaktionen.

For more information, contact:
Christian Fladeland, Co-CIO
+45 60 60 68 88
christian.fladeland@heimstaden.com

Michael Byrgesen Hansen, Landechef Heimstaden Danmark v./ Kommunikationschef Marie Honoré, Heimstaden Danmark
+45 60 98 77 65
marie.honore@heimstaden.dk

About Heimstaden
Heimstaden is a leading residential real estate company in Europe, with a focus on acquiring, developing and managing housing and premises. Through our values Care, Dare and Share, we create value for our owners and friendly homes for our customers. Heimstaden has about 100,900 apartments and a property value of approximately SEK 139 billion. Heimstaden's preference share is listed on Nasdaq First North. The head office is located in Malmö. Certified Adviser is Erik Penser Bank aktiebolag, +46 8-463 83 00 and certifiedadviser@penser.se. For more information, visit www.heimstaden.com 


This information is such that Heimstaden AB (publ) is obliged to publish in accordance with the EU Market Abuse Regulation. The information was submitted, through the agency of the above contact persons, for publication on 15 December 2020 at 14:00 CET.