Stærk indtjeningsvækst i første kvartal
- Salgsstigning på 0,6 % til 4.033 mio. euro (organisk: +2,5 %)
- Justeret driftsresultat: +8,9 % til 600 mio. euro
- Justeret EBIT-margin: +1,2 procentpoint til 14,9 %
- Justeret indtjening pr. præferenceaktie (EPS): +10,3 %* til 0,96 euro
- Stærk salgsvækst i emerging markets (organisk: +8,2 %)
Düsseldorf – "Vi har øget såvel omsætning som indtjening i første kvartal af 2013 til trods for udfordrende markedsforhold med faldende markeder i Vesteuropa og svag global industriel efterspørgsel", udtaler Henkels administrerende direktør Kasper Rørsted. "Både vaskemidler og husholdning overgik deres relevante markeder, mens vores forretning inden for klæbemidler var påvirket af en svagere efterspørgsel fra industrikunder end forventet. Ikke desto mindre kunne vi forbedre lønsomheden markant i alle vores forretningssektorer."
Om regnskabsåret 2013 sagde Rørsted: "Vi forventer, at det globale økonomiske miljø fortsat vil være vanskeligt. Alligevel forventer vi forbedringer af industriefterspørgselen i løbet af andet halvår. Med udfordringerne i vores globale marked vil vi fortsætte vores indsats med at forenkle og accelerere vores processer for at øge vores fleksibilitet og effektivitet."
Udsigter for 2013 bekræftet
Rørsted bekræftede Henkels tidligere angivne udsigter for regnskabsåret 2013: "Vi forventer en vækst i organisk salg i regnskabsåret på mellem 3 og 5 pct. Vi forventer, at vores justerede EBIT-margin vil stige til omkring 14,5 procent, og at justeret indtjening pr. præferenceaktie vil stige med omkring 10 procent."
* Ved anvendelse af IAS 19 på samme kvartal året før udgør væksten 12,9 procent.
Dette er en forkortet udgave af en global pressemeddelelse. Den fulde version og rapporten for 1. kvartal 2013, herunder materiale, som kan downloades, og link til transmission af telekonferencen, findes under menupunktet Presse- og medierelationer på adressen:
http://www.henkel.com/press/2013-05-08-publication-report-q1-2013-40697.htm