HILTI DANMARK ER BLEVET KÅRET TIL EN AF DANMARKS BEDSTE ARBEJDSPLADSER
I marts 2022 blev Hilti Danmark kåret til en af Danmarks bedste arbejdspladser af Great Place to Work®. Organisationen gik fra en 24. plads i 2021 til en 6. plads i 2022. Nøgleordene er tillid og sammenhold.
”På trods af de sidste års corona-restriktioner og de globale udfordringer står vores team utroligt stærkt med et solidt sammenhold. I Hilti Danmark er vi overbeviste om, at en fantastisk arbejdsplads vil lede til fantastiske resultater. Det vil igen give os mulighed for at investere mere i vores medarbejdere. Vi har især haft fokus på involvering og inkludering og vores medarbejdere er en enestående kilde til relevante og vigtige synspunkter som vi altid varetager ifm. beslutninger. Vores største styrke er vore forskelligheder og diversitet og jeg ved, at netop dette bidrager til en bedre arbejdsplads.” – Carl Carlander, General Manager, Hilti Danmark.
STÆRK MEDARBEJDERKULTUR
Igennem vores kultur har vi et stort fokus på at skabe de bedst mulige rammer for alle medarbejdere, og sammen skabe de bedste resultater og et stærkt sammenhold. Vi er udfordrende, men omsorgsfulde; dristige, og tillidsfulde. 92% af medarbejdere i Hilti Danmark er stolte af at fortælle andre, at de arbejder hos Hilti, og bevidner om en stærk medarbejderkultur, hvor kombinationen af personlig udvikling, teamwork og støtte er nøgleordene.
VORES MEDARBEJDERE GØR FORSKELLEN
Vores medarbejdere er en forankret del af Hilti. Vi er passionerede i vores daglige arbejde, og arbejdsglæden giver sig til kende ved, at mange af Hiltis medarbejdere har arbejdet for virksomheden i en lang årrække. Overordnet er Hilti Danmark stærkt styret af fire værdier – integritet, mod, teamwork og engagement – som efterleves hver dag og er et billede på alt hvad vi gør.
OM GREAT PLACE TO WORK
Great Place to Work® er den førende, globale aktør, hvad angår udvikling og anerkendelse af arbejdspladser med kulturer kendetegnet ved en høj grad af tillid. I Danmark certificeres gode arbejdspladser løbende, hvor både medarbejdere og ledere finder arbejdsmiljøet godt, og hvor kulturen præges af tillid. Alle certificerede virksomheder er i betragtning til den årlige kåring af Danmarks Bedste Arbejdspladser®.
OM HILTI DANMARK
Hilti leverer førende teknologi til den globale byggeindustri. Vi fokuserer på at tilføre ekstra værdi til professionelle byggeprojekter ved at levere innovative produkter, systemer og services. Vi er over 30.000 medarbejdere i mere end 120 lande, der arbejder for at begejstre vores kunder og bygge en bedre fremtid. Hiltis internationale hovedkvarter ligger i Schaan i Liechtenstein.
I Hilti Danmark, arbejder cirka 180 højt kvalificerede medarbejdere, i salg, ingeniørteamet, marketing og andre funktioner, sammen om at hjælpe byggeriets fagfolk til at få jobbet gjort sikrere og mere produktivt.
Tags: