Ny stor investering skal løfte salget af spiseklare kyllingeprodukter
Danmarks største fjerkræproducent i Danmark, HKScan Denmark, der til daglig primært lever af at levere højkvalitets ferske og frosne kyllinger til danske og internationale kunder, har de seneste par år været på markedet med færdigstegte, spiseklare kyllingeprodukter, for at hjælpe med at lette opgaven i de danske køkkener. Nu skal en ny investering i en kontaktstegelinje på HKScans fabrik i Skovsgaard i Nordjylland udvikle produktkategorien og løfte salget af spiseklare kyllingeprodukter til nye højder.
Efterspørgslen efter færdigtilberedte kyllingeproduktioner er høj og alt peger på, at markedet i Danmark og udlandet vokser de kommende mange år – både når vi taler brugen af færdigstegte kyllingeprodukter i køkkenet hos forbrugerne, i de professionelle køkkener og hos fastfood-restauranterne. Det har nu fået HKScan Denmark til at foretage nye investeringer i ready-to-eat kategorien.
”Vi kan se, at forbrugere i Danmark, i de fleste EU-lande og i mange lande uden for EU, sætter pris på bekvemmelighed samt hurtig og nem madlavning. Det samme gælder for professionelle køkkener og fastfood-restauranter. Det er vigtigt for alle at kunne tilberede højkvalitetsretter hurtigt. Derfor startede vi for nogle år siden en rejse mod at tilberede og stege kyllingen hos HKScan på vegne af forbrugere og kunder, for at spare tid og penge for vores kunder og gøre forbrugernes liv lettere,” fortæller Jukka Nikkinen, administrerende direktør hos HKScan Denmark.
Og den rejse har vist sig at give pote. HKScan Denmark har blandt andet gennem de sidste to år produceret og solgt bakker af stegt, kølede produkter til den danske detailhandel. Stegte kyllingeprodukter til brug i bl.a. salater, pastaretter og sandwiches har gjort det hurtige og nemmere at tilberede aftensmaden eller frokosten ude i de danske husholdninger. Og efterspørgslen blandt de danske forbrugere har vist sig stor. De stegt, kølede produkter fra HKScans hovedbrand, ROSE Kylling, ligger i dag blandt de bedste sælgende convenience-produkter med kylling i Danmark, fj. Nielsen-tal.
Som det næste skridt i planen mod flere og endnu mere smagfulde spiseklare kyllingeprodukter, har HKScan Denmark nu investeret i en ny kontaktstege-linje på fabrikken i Skovsgaard.
”Med den nye produktionslinje er vi i stand til at tilberede stegt kylling i strimler, tern og skiver og hver gang perfekt stegt for at bevare smagen og saftigheden i kyllingen uden brug af tilsætningsstoffer. Og alle produkter har nu en naturlig flot stegeoverflade ligesom derhjemme,” siger Jukka Nikkinen, og fortsætter.
”Produktion af gode ferske eller frosne kyllinger vil altid være vores hovedprodukt, og vi fortsætter med at servicere kunder og forbrugere med dansk kylling, der kan tilberedes i eget køkken. Men samtidig fokuserer vi nu på at udvikle både kapacitet og nye produkter sammen med vores kunder for at øge ready-to-eat-kategorien. Vi vil tilbyde disse nemme og lette produkter til vores kunder i Danmark, EU samt uden for EU.”
Den nye kontaktstegelinje blev installeret på HKScans fabrik i Skovsgaard i løbet af sommeren, og leverancer til kunderne er begyndt.
Jukka Nikkinen har store forventninger til den nye investering:
”Vores fabrik i Skovsgaard er dedikeret til at tilberede og stege kyllingen. Både vores slagteri i Vinderup, hvor råvarerne kommer fra, og vores fabrik i Skovsgaard, har modtaget den højst mulige kvalitetsvurdering, AA+, i den seneste uanmeldte BRC-audit. Dette kombineret med fødevareindustriens bedste arbejdssikkerhed, et dedikeret team i Skovsgaard og god gammeldags dansk effektivitet udgør en god platform for vores fremtidig udvidelse,” siger Jukka Nikkinen, administrerende direktør hos HKScan Denmark.
For yderligere oplysninger kontakt:
Michael Juhl Jørgensen, vice president Operations, HKScan Denmark, tlf. 41377291, michaeljorgensen@hkscan.com
Jukka Nikkinen, Executive Vice President, HKScan Denmark, tlf. 25106850, jukka.nikkinen@hkscan.com
Om HKScan Denmark
HKScan Denmark er den største fjerkræproducent i Danmark. HKScan Denmark er en del af HKScan Group, en førende nordiske fødevarevirksomhed med hovedsæde i Finland. I 2010 blev Danmarks ældste kyllingeproducent, ROSE Poultry, opkøbt af HKScan Group og i dag er ROSE Kylling et dansk kyllingebrand i HKScan-familien.
HKScan Denmark har sit hovedkontor i Agro Food Park i Aarhus, slagteri og fabrik i Vinderup, fabrik i Skovsgaard og salgskontor i Gøteborg i Sverige. HKScan Denmark producerer 100% dansk kylling i høj kvalitet til dansk detailhandel, food service og industrielle kunder. Derudover eksporteres næsten 50 % af volumen til en lang række lande i og udenfor EU.
Fabrikken i Skovsgaard står for at marinere, stege, indfryse og pakke forskellige kyllingeprodukter, herunder produkter under brandet ROSE Kylling, der er Danmarks ældste kyllingebrand.
HKScan Denmark har en lang historie og erfaring inden for kyllingeproduktion og er dedikeret til at sikre kvalitet, bæredygtighed og fødevaresikkerhed i sine produkter.
Læs mere om HkScan Denmark på www.hkscan.com/da og om ROSE kylling på www.rosekylling.dk
Tags: