Mobile World Congress og HTC i medvind på de sociale medier
Da Barcelona i februar måned åbnede byporten til årets udgave af Mobile World Congress, havde HTC den nye One-serie med. Siden har både verdens største mobilmesse og HTC’s nye serie fået medvind på de sociale medier. Forudbestillingen er i fuld gang.
Med topmodellen HTC One X i front blev den nye One-serie godt modtaget ved dette års Mobile World Congress. Det samme har gjort sig gældende på de sociale medier.
I perioden 25. februar til 1. marts nævnte 402.000 historier på de sociale medier den populære mobilmesse. Estimeret giver det et læsertal på omkring 30 millioner. Af den megen buzz står HTC One-serien for i alt 26 % af omtalen på de sociale medier. Det viser en analyse foretaget af Integrasco for HTC.
"En stor og stærk messe som Mobile World Congress er med til at sætte fokus på de mange nye produkter og services, der lanceres nu og i den kommende fremtid. Det er godt for branchen. Men det er mindst ligeså fantastisk at se, at nyhederne i så høj grad ender på de sociale medier, hvor de bliver vendt og drejet af dem, vi som producenter i første og sidste ende udvikler til – nemlig forbrugerne,” siger Peter Frølund, nordisk direktør hos HTC.
Også Google vidner om, at HTC One-serien er populær. Siden lanceringen af serien på Mobile World Congress og 30 dage frem topper HTC One listen over de mest Google-søgte produkter, der blev lanceret på messen. Ud af det samlede antal søgninger på de lancerede produkter står HTC One, i følge Google Insights, for 38 % målt på verdensplan.
Rift om kamera og lyd i topklasse
Der er allerede nu godt gang i forudbestillingerne af HTC One X og de andre modeller fra serien. Og hos HTC ligger Peter Frølund ikke skjul på, at forventningerne er store.
”Den nye HTC One-serie adskiller sig fra vores seneste lanceringer. Ikke mindst har vi denne gang udviklet et kamera og en lydside, der vil give digitalkameraer og traditionelle musikafspillere benhård kamp til stregen. Det er den vej, udviklingen går – forbrugerne gider ikke bære rundt på forskellige devices, så det er op til os producenter at samle det hele i en enhed og samtidigt sikre, at kvaliteten er helt i top,” fortæller Peter Frølund.
Ud over ImageSense har HTC forbedret samtlige komponenter i kameraet, bl.a. objektivet, sensoren og softwaren, som kører på en ny, specialudviklet HTC ImageChip. HTC One-serien gør det nemt at gemme og dele fotos og videoklip. HTC har integreret Dropbox i HTC Sense 4, og der følger 25 gratis gigabyte Dropbox-lagerplads med i to år, når man køber en HTC One. Det er nok til at gemme lige godt 10.000 fotos i høj kvalitet.
På lydsiden i HTC One er det Beats By Dr. Dre Audio™, der slår tonen an – og for første gang er systemet integreret i hele mobiloplevelsen. Det betyder, at man nu kan nyde en suveræn lyd, uanset om man lader dig forføre af sin yndlingsmusik, morer sig over et videoklip på YouTube™ eller flader ud med et spil. Den nye One-serie tager også højde for forbrugernes musikvaner. I dag vil folk ikke nøjes med at høre de sange, de har på deres telefon. De bruger streaming-tjenester som Spotify og lytter til internetradio. Derfor kan man tilpasse den nye Music Hub på HTC One med sine yndlingstjenester og musik-apps.
Med HTC One kan man også tage al sin musik med alle vegne – også i bilen. HTC One gør det nemt at sende sin mobile musik til bilens stereoanlæg ved hjælp af HTC Car Stereo Clip*. Løsningen gør det også muligt at lytte til de mere end 50.000 radiostationer fra hele verden, der er tilgængelige på nettet, samt til musik fra alle tjenester os apps på telefonen gennem bilhøjttalerne.
HTC One x kan forudbestille her: http://www.htc.com/dk/smartphones/htc-one-x/#pre-order
---
Om HTC One X
HTC One X er smukt formgivet og udført i et enkelt stykke polykarbonat, der føles lige så robust som metal, bare meget lettere. Designet kombinerer en unik, blank "pianolak"-finish med en mat bagside i én sammenhængende konstruktion. HTC One er lynhurtig, og takket være den nye NVIDIA® Tegra 3 Mobile Processor kan du glæde dig over flot grafik, længere batterilevetid og apps, der kører hurtigere. Den drives af en Super 4-PLUS-1™ quad-core-processor på 1,5 GHz med en femte batteribesparende kerne suppleret af en højtydende NVIDIA®-grafikchip med 12 kerner. HTC One har en 720p HD-skærm på 4,7 tommer beskyttet af et lag Corning™ Gorilla-glas. På markeder med 4G LTE vil HTC One X desuden kunne fås i en version med en LTE Qualcomm Snapdragon S4-processor på op til 1.5 GHz.
*HTC Media Link HD og HTC Car Stereo Clip sælges separat.
Billeder kan downloades fra følgende website: URL: http://www.htcmedia.net Username: htc Password: htcmedia
Pressekontakt:
Email: htcpr@htcnordic.com Mobil: 45 53 57 44 56
Om HTC
Siden sin grundlæggelse i 1997 har HTC Corporation (HTC) skabt mange prisvindende mobile enheder og banebrydende nyskabelser. Alt, hvad vi foretager os, tager udgangspunkt i rigtige mennesker, og HTC skubber gerne til de designmæssige og teknologiske grænser for at kunne give vores kunder i hele verden innovative og personlige oplevelser. HTC's produktsortiment består af smartphones og tablets med HTC Sense™, et grafisk brugerinterface med flere lag, som forbedrer brugeroplevelsen betydeligt. HTC er børsnoteret på børsen i Taiwan (TWSE: 2498). Yderligere oplysninger fås på HTC's hjemmeside www.htc.com.