HTC og ELLE i nyt samarbejde sikrer modenyheder direkte på din smartphone
Modemagasinet ELLE skal som et af de første danske medier levere mode- og livsstilsindhold til BlinkFeed™ – en feature, som findes på den nye HTC One. Det præsenteres i aften ved ELLE Style Awards, hvor HTC også står bag uddelingen af prisen for Årets sangerinde.HTC vil gerne have kontakt til det stilbevidste og købestærke ELLE-segment. Derfor har den globale smartphoneproducent indgået et nyt samarbejde med det eksklusive modemagasin om at sende mode- og livsstilsnyheder direkte til den nye HTC One, der er HTC’s nyeste flagskib.