Brightpoint implementerer IFS Applications i 15 lande
Brightpoint, Inc., (Nasdaq: CELL), en globalt førende virksomhed indenfor distribution af trådløse enheder og tilpassede logistikservices i den trådløse industri, har implementeret IFS Applications i mere end 15 lande på mindre end to år. Det var kombinationen af IFS Applications’ komponentbaserede fleksibilitet og omkostningseffektivitet, som var den primære årsag til, at Brightpoint valgte IFS som global forretningssystemleverandør.
Brightpoint har været IFS-kunde siden 1999 og har siden da trinvis implementeret IFS Applications, såvel internt i de mange regioner som i forbindelse med virksomhedens fusioner og opkøb. Målet med det aktuelle projekt er at konsolidere de globale forretningsprocesser i et integreret og brugervenligt system, samtidig med at Brightpoint fokuserer på yderligere vækst.
─ Vi er overbeviste om, at IFS Applications er et forretningssystem, der kan holde trit med vores vækst. For at kunne indarbejde nye virksomheder i vores etablerede arbejdsprocesser har vi behov for en fleksibel løsning, der kan understøtte både vores og vores kunders behov, siger Jac Currie, it-chef i Brightpoint.
Brightpoints globale virksomhed kræver et forretningssystem, som er enkelt og intuitivt at anvende uanset brugerens geografiske placering eller tekniske baggrund.
─ Vi er stolte over Brighpoints fortsatte tillid til vores systems skalerbarhed og fleksibilitet. Vores fokus har altid været at udvikle systemer, som så let og effektivt som muligt følger med kundens virksomhed og vækst, siger Glenn Arnesen, administrerende direktør i IFS Scandinavia.
IFS Applications er et fleksibelt system baseret på åbne standarder, hvilket indebærer, at det let kan integreres med andre systemer. Brightpoint har for eksempel integreret IFS Applications med et specialiseret system til håndtering af serienumre til mobiltelefoner, SIM-kort-numre samt andre specialapplikationer til leverance og logistik. Systemets åbenhed indebærer desuden enkel og omkostningseffektiv skalerbarhed – en vigtig faktor for globale virksomheder i vækst som Brightpoint. Virksomhedens komplekse processer i forbindelse med lagerplanlægning og indkøb skal være så effektive som muligt, også i globale ekspansionsfaser.
Brightpoint bruger i dag IFS Applications-komponenter til logistik, økonomi, CRM samt dokumenthåndtering.
Kontaktinformation
Anne Vandbakk
Telefon: 46 8 58 78 45 00
Corporate Communications Director
anne.vandbakk@ifsworld.com
Om Brightpoint
Brightpoint, Inc. er en globalt førende virksomhed indenfor distribution af trådløse enheder og tilpassede logistiktjenester i den trådløse industri. I 2010 håndterede Brightpoint cirka 99 millioner trådløse enheder globalt. Brightpoints innovative services inkluderer håndtering af distributionskanaler, indkøb, lagerhåndtering, reparation og returlogistik, softwarehåndtering, ”kitting” og specialtilpasset pakketering, leverance, produkttilpasning, e-handelsløsninger samt andre outsourcing-services, som uden problemer integreres med virksomhedens kunder. Brightpoints effektive platform gør det muligt for kunder at drage nytte af hurtige, fleksible og omkostningseffektive løsninger. Virksomheden har cirka 4.000 ansatte i mere end 25 lande. I 2010 havde Brightpoint en indtægt på USD 3,6 milliarder. Brightpoint levererer distributionsløsninger og tilpassede services til mere end 25.000 B2B-kunder over hele verden.
For mere information se www.brightpoint.com
Om IFS
IFS er en børsnoteret virksomhed grundlagt i 1983, som udvikler, leverer og implementerer IFS Applications, et komponentbaseret forretningssystem baseret på SOA-teknologi. IFS fokuserer på virksomheder for hvem en eller flere af følgende kerneprocesser er strategiske; vedligehold & service, produktion, logistik og projekt. IFS har mere end 2000 kunder, er repræsenteret i mere end 50 lande og har ca. 2.700 ansatte. I 2010 havde IFS en nettoomsætning på SEK 2,6 milliarder.
For mere information se www.IFSWORLD.com.
IFS, Box 1545, 581 15 Linköping – Telefon: +46 13 460 40 00 – Fax: +46 13 460 40 01
Industrial and Financial Systems, IFS AB (publ) är ett publikt aktiebolag registrerat i Sverige.
Organisationsnummer: 556122-0996. Säte: Box 1545, SE-581 15 Linköping.
Tags: