• news.cision.com/
  • IFS/
  • Den internationale producent WinGroup vælger IFS Applications 9 i skyen

Den internationale producent WinGroup vælger IFS Applications 9 i skyen

Report this content

Løsningen fra IFS skal implementeres i IFS Managed Cloud på Microsoft Azure for cirka 200 brugere i syv lande

IFS meddeler, at WinGroup, en førende producent af glasinddækninger i aluminium til byggemarkeder, har valgt at implementere IFS Applications™ 9 som sit centrale forretningssystem. Løsningen skal sættes i drift i IFS Managed Cloud på Microsoft Azure

Via divisioner i Danmark, Sverige, Norge, Schweiz, Liechtenstein, Storbritannien og Tyrkiet producerer WinGroup innovative glasinddækningssystemer til huse, altaner, udestuer, gelændere og vinduer. WinGroup kontrolleres af den svenske investeringsvirksomhed Nordstjernan AB og blev grundlagt i 2007 via et antal opkøb. Virksomheden har siden da vokset kraftigt på det globale marked og har i dag cirka 400 medarbejdere.

For at accelerere væksten og understøtte optimal drift havde virksomheden brug for et centralt forretningssystem til at skabe ensartede forretningsprocesser igennem deres internationale divisioner, som håndterer konstruktion, produktion og salg. Efter en dybdegående evalueringsproces valgte virksomheden IFS Applications 9 til at erstatte et antal ældre systemer med en fælles platform til at håndtere deres produktportefølje.

IFS-løsningen omfatter funktionalitet til kompleks produktion, logistik, konstruktion, salgskonfiguration, projekthåndtering og økonomistyring. IFS Applications skal implementeres i IFS Managed Cloud på Microsoft Azure. Implementeringsprojektet omfatter globale ressourcer fra både IFS og WinGroup og påbegyndes med det samme på projektkontoret i Malmø.

"Vi havde behov for et førende forretningssystem og spurgte derfor den førende analytiker Gartner til råds. Vi valgte IFS Applications på grund af den robuste branchefunktionalitet samt IFS-teamets omfattende kompetence og erfaring med implementering.  Med IFS Applications som vores centrale platform vil vi hurtigt kunne opnå harmoniserede processer og optimal drift og dermed gøre det muligt fleksibelt at håndtere vores kunders forventninger og produktportefølje. Dette er strategisk vigtige faktorer i vores vækststrategi", siger Anders Knutsson, CEO i WinGroup.

"Vi er meget glade for at annoncere endnu en kontrakt inden for den internationale produktionsindustri. Virksomheder som WinGroup, som konkurrerer med en stærk produktportefølje og et effektivt salgs- og logistiknetværk, kan stole på vores løsninger for at øge kapaciteten og møde kundernes skiftende behov. Med IFS Applications 9 samt den skalerbare arkitektur i IFS Managed Cloud ser vi frem imod et langt og givende samarbejde med WinGroup", siger Glenn Arnesen, CEO i IFS Scandinavia.

Anders Lundin, Corporate Communications. Telefon: 46 8 58 78 45 00, press@ifsworld.com

Om IFS

IFS™ er en førende, global forretningssystemleverandør, som hjælper virksomheder med at blive mere fleksible. Med omfattende kompetence inden for udvalgte brancher tilbyder IFS et fleksibelt og fuldt integreret forretningssystem (ERP), som omfatter løsninger til vedligehold (EAM) og service. IFS blev grundlagt i 1983 og er en børsnoteret virksomhed (XSTO: IFS) med cirka 2700 ansatte. IFS hjælper mere end 2400 kunder over hele verden via egne kontorer og et voksende partnernetværk.
For mere information se www.ifsworld.com.

Følg IFS på Twitter: @ifsworld

Læs mere om teknologi, innovation og kreativitet på IFS Blogs: http://blogs.ifsworld.com/

Abonner

Multimedia

Multimedia