Højteknologivirksomheden Beijer Electronics vælger IFS Applications
Beijer Electronics, som er en førende leverandør af industrielle automations- og robuste datakommunikationsløsninger, har valgt IFS Applications til at forbedre og standardisere koncernens processer. Aftalen omfatter licenser og konsulentydelser til en samlet værdi af SEK 11,4 millioner.
IFS har allerede påbegyndt implementeringen af løsningen til højteknologisk industri hos Beijer Electronics, og Beijer Electronics har nu besluttet at indføre systemet i hele koncernen. Løsningen består af IFS Applications’ komponenter til økonomi, distribution, produktion, CRM, dokumenthåndtering, projektstyring og e-handel.
Beijer Electronics valgte IFS Applications efter at have scannet markedet for et fleksibelt, brugervenligt og skalerbart forretningssystem, som kan understøtte virksomhedens ambitiøse vækstplaner. Løsningen vil blive trinvis implementeret for at sikre en fælles platform med fælles processer.
– Vi har høje ambitioner, som inkluderer organisk vækst, geografisk ekspansion og udvikling af markedsmæssigt stærke produkter. Hvis vi skal opnå dette under kontrollerede forhold og på en effektiv måde, har vi behov for en moderne, fælles platform for hele koncernen, siger Fredrik Jönsson, koncernchef i Beijer Electronics. Via vores adgang til "best practice"-kompetencer hos IFS regner vi med at kunne øge såvel kvalitet som effektivitet i vores virksomhedsprocesser og således nå vores mål om lønsom vækst.
– Vores fokus på udvalgte brancher er afgørende for at vi skal kunne levere førsteklasses brancheløsninger til kunder over hele verden, siger Glenn Arnesen, administrerende direktør i IFS Scandinavia. Beijer Electronics’ valg af os som leverandør viser, at vores strategi er rigtig og bidrager til at forstærke vores position som en førende, global leverandør af forretningssystemer til den højteknologiske industri.
IFS forventer at have leveret projektet inden andet kvartal 2011.
Højteknologi er en af de brancher, som IFS fokuserer på. IFS tilbyder branchespecifikke løsninger til virksomheder som udvikler og producerer elektronikprodukter, elektronikkomponenter og halvledere. Disse løsninger understøtter alle forretningsprocesser fra design og eksempelvis "mixed-mode manufacturing" til eftermarkedssalg og garantihåndtering. Blandt IFS’ kunder i denne branche findes Rockwell Automation, NEC Philips Unified Solutions, NEC, Eltek, PartnerTech, Kitron, Maxon Motor og Olympus Optical.
KONTAKTINFORMATION
Anne Vandbakk
Telefon: +47 66 90 73 00
Corporate Communications Director
anne.vandbakk@ifsworld.com
Manni Svensson
Telefon: +46 8 58 78 45 00
IR & PR
manni.svensson@ifsworld.com
Om Beijer Electronics
Beijer Electronics er en ekspansiv teknologivirksomhed med lang erfaring inden for industriel automation og robust datakommunikation. Virksomheden udvikler og markedsfører konkurrencedygtige produkter og løsninger med fokus på brugeren. Siden virksomheden blev grundlagt i 1981 har Beijer Electronics udviklet sig til en international koncern med kontorer i 16 lande og en omsætning på SEK 1,1 milliarder i 2009. Koncernen er noteret på Nasdaq OMX Nordiska Börs Stockholms Small Cap-lista under symbolet BELE
For mere information - se www.beijer.dk
Om IFS
IFS er en børsnoteret virksomhed grundlagt i 1983, som udvikler, leverer og implementerer IFS Applications, et komponentbaseret forretningssystem baseret på SOA-teknologi. IFS fokuserer på virksomheder for hvem en eller flere af følgende kerneprocesser er strategiske; vedligehold & service, produktion, logistik og projekt. IFS har mere end 2000 kunder, er repræsenteret i mere end 50 lande og har ca. 2.700 ansatte. I 2009 havde IFS en nettoomsætning på SEK 2,6 milliarder.
For mere information – se www.IFSWORLD.com
IFS, Arne Jacobsens Allé 15-17, 2300 København S – Telefon: +45 43 28 89 00. CVR-nummer: 14453431
Tags: