IFS lancerer Innovation Award

Report this content

IFS inviterer forretningsfolk, studerende, innovatorer og andre individer til at deltage i den første IFS Innovation Award-konkurrence – ”From Idea to Business Value”. IFS leder efter en konceptuel ide til at anvende teknologi på en ny og innovativ måde for at øge forretningsværdi.

Vinderen modtager 10.000 Euro samt muligheden for at se sin innovation udviklet som en prototype, som kan integreres med forretningssystemet IFS Applications. Vinderen kåres af IFS’ CEO Alastair Sorbie ved IFS World Conference den 15. oktober 2012 i Gøteborg.

IFS har en lang tradition for at arbejde med innovation, der kan maksimere forretningsværdi. IFS har lige siden starten, i 1983, udnyttet innovativ teknologi for at kunne levere intelligente løsninger. Det vindende bidrag vil blive udviklet af IFS Labs, som er virksomhedens tænketank for innovation og teknologi.

– Det er utroligt spændende at invitere innovatorer til at dele deres ideer med os. At se sin ide blive udviklet som en prototype er forhåbentlig en mulighed, som vil inspirere en masse kreative personer, og som vil føre til løsninger, der kan øge forretningsværdi via smart anvendelse af teknologi, siger Alastair Sorbie, CEO i IFS.

Konkurrencens jury består af Alastair Sorbie, CEO i IFS, Joe Barkai, Research Vice President, Product Lifecycle Strategies for IDC Manufacturing, Magnus Höij, chefredaktør for IDG Internetworld, Cindy Jaudon, CEO i IFS Americas, Dan Matthews, CTO i IFS samt Thomas Säld, R&D Director i IFS.

– Den næste store ide kan komme fra hvor som helst, især nu hvor grænsen mellem konsumentsoftware og forretningssystemer begynder at blive udvisket. Det var netop dette aspekt, som gjorde IFS Innovation Award så interessant for mig. Ved at tage innovative ideer fra en bred gruppe, bliver mulighederne i princippet uendelige, siger Joe Barkai, Research Vice President, Product Lifecycle Strategies for IDC Manufacturing.

Vinderen af IFS Innovation Award skal præsentere et koncept, som bygger på ny og innovativ anvendelse af forretningssoftware og som skaber forretningsværdi for virksomheder i de brancher, som IFS fokuserer på. Bidragene vil blive bedømt efter følgende kriterier:

  • Innovationens originalitet
  • Innovationens gennemslagskraft
  • Den praktiske mulighed for at udvikle innovationen
  • Muligheden for at måle innovationens forretningsværdi

– Vi leder kontinuerligt efter smarte løsninger, som kan understøtte forretningsprocesserne for virksomheder og brugere. Vores ambition er ikke at skabe nye trends, i stedet fokuserer vi på at finde innovative måder at kombinere eksisterende ideer, for at skabe forretningsværdi. Vi spørger os selv: ”Kan denne teknologi skabe værdi for brugeren?” Hvis svaret er nej, lægger vi den til side. Hvis vi ser potentiale i ideen, implementerer vi den i vores løsning. Lige meget hvilken teknologi vi udforsker, skal den altid fokusere på brugeren og kunne tilbyde et produktivt og attraktivt arbejdsmiljø, siger Dan Matthews, CTO i IFS.

Bidrag skal sendes til innovationaward@ifsworld.com inden den 1. september 2012. Find mere information om konkurrencen og guidelines for deltagelse på www.ifsworld.com/innovation.

Kontaktinformation
Anne Vandbakk

Telefon: 46 8 58 78 45 00
Corporate Communications Director
anne.vandbakk@ifsworld.com

Om IFS
IFS er en børsnoteret virksomhed grundlagt i 1983, som udvikler, leverer og implementerer IFS Applications, et komponentbaseret forretningssystem baseret på SOA-teknologi. IFS fokuserer på virksomheder for hvem en eller flere af følgende kerneprocesser er strategiske; vedligehold & service, produktion, logistik og projekt. IFS har mere end 2000 kunder, er repræsenteret i mere end 50 lande og har ca. 2.800 ansatte. I 2011 havde IFS en nettoomsætning på SEK 2,6 milliarder.

For mere information se www.IFSWORLD.com.

Følg IFS på Twitter: @ifsworld

Læs mere om teknologi, innovation og kreativitet på IFS’ Blog: http://blogs.ifsworld.com/

IFS, Box 1545, SE-581 15 Linköping, Sweden – Phone: +46 13 460 40 00 – Fax: +46 13 460 40 01
Industrial and Financial Systems, IFS AB (publ) is a limited liability company registered in Linköping, Sweden.
Corporate identity number: 556122-0996

Tags:

Abonner

Dokumenter og links