IFS lancerer ny løsning for Brasilien
IFS har i den seneste version af IFS Applications inkluderet ny standardfunktionalitet, som understøtter de lovmæssige krav i Brasilien, noget som blandt andet eliminerer behovet for dyre tredjepartsløsninger. IFS vil med dette bidrage til at forenkle processen for globale koncerner, som ønsker at etablere virksomhed i Brasilien. Løsningen er allerede godt modtaget af IFS’ kunder.
IFS har i dag mere end 100 kunder i Brasilien – mange af disse er globale koncerner indenfor olie- og gasindustrien. Den nye løsning er således udformet til at understøtte globale koncerner med virksomhed i Brasilien, som ønsker en central database til deres internationale lokationer. Den nye løsning følger de komplekse lovmæssige krav, som gælder på det brasilianske marked, inklusiv håndtering af forskellige skatteordninger og såkaldte Nota Fiscal-dokumenter.
Der er en stigende interesse blandt globale koncerner for at etablere virksomhed i Brasilien – verdens syvende største økonomi. Denne interesse har været specielt mærkbar på det brasilianske olie- og gasmarked, et af de hurtigst voksende i verden. Den brasilianske energikoncern Petrobas planlægger f.eks. at investere ca. 225 millioner dollar i udviklingen af olie- og gasressourcer i Santos-bassinerne over de næste 4 år. Det store potentiale i Brasiliens olie- og gasmarked, sammen med strenge myndighedskrav om at 40 procent af de varer, som leveres til landet, skal produceres lokalt i Brasilien, indebærer også en øget efterspørgsel efter globale forretningssystemer, som kan håndtere de lokale, brasilianske krav.
Et globalt forretningssystem kan mindske omkostningerne som følge af det reducerede behov for databaser og mindre administration. Det vil ligeledes give forbedret global kontrol og et globalt beslutningsgrundlag samt lette standardiserede, ensartede forretningsprocesser i geografisk udspredte organisationer. En af de første kunder, som vil bruge den nye Brasilien-løsning, er den globale skibsbygningskoncern STX OSV AS.
– Vi ønsker at få et standardiseret forretningssystem, som er fælles for vores virksomheder rundt om i verden. Det er derfor afgørende, at forretningssystemet understøtter lokale lovmæssige krav og samtidig er fleksibelt og skalerbart. Med den seneste version af IFS Applications dækkes de lokale krav i Brasilien, og vi vil således kunne optimere effektiviteten i vores brasilianske virksomhed, siger Noralf Gamlem, CIO i STX OSV AS.
– Vi har mange globale olie- og gaskunder, som er aktive i Brasilien, eller som planlægger at etablere sig der. Gennem lanceringen af en lokaliseret løsning for Brasilien forstærker vi vores strategiske fokus og tilbyder et komplet forretningssystem, som kan implementeres i et globalt miljø. Kunderne har heller ikke behov for dyre tredjepartsløsninger, idet løsningen understøtter brasiliansk lovgivning, siger Carl-Magnus Adamsson, Direktør for IFS Center of Excellence – Oil & Gas.
IFS er en af verdens førende leverandører af forretningssystemer til olie- og gasindustrien. Med mere end 20 års erfaring med udvikling og leverance af forretningssystemer til EPCI-leverandører, system-/anlægsleverandører og anlægsejere, er IFS godt kendt med olie- og gasindustriens strenge krav. IFS Applications bruges af mere end 400 projektorienterede kunder, og gennem et strategisk fokus på olie- og gasindustrien tilbyder IFS således omfattende branchekompetence og solid erfaring. IFS’ løsninger er fleksible og håndterer alle dele af projektets livscyklus såsom kontrakt, projekt, udstyr og service.
Kunderne tæller blandt andet Technip, Semco Maritime, Wellstream, Trelleborg Offshore, Heerema Fabrication Group, Grenland Group, Apply Sørco, Babcock Engineering Services, Reinertsen, Yantai Raffles, STX OSV, SeaDrill, Archer, APL, Hertel Group, Bergen Group Rosenberg, Hamworthy Gas Systems, BW Offshore, Rotary Engineering og ShawCore.
Kontaktinformation
Anne Vandbakk
Telefon: 46 8 58 78 45 00
Corporate Communications Director
anne.vandbakk@ifsworld.com
Jan A. Bengtsen
Telefon: 45 43288970
Adm. direktør, IFS Danmark
jan.a.bengtsen@ifsworld.com
Om IFS
IFS er en børsnoteret virksomhed grundlagt i 1983, som udvikler, leverer og implementerer IFS Applications, et komponentbaseret forretningssystem baseret på SOA-teknologi. IFS fokuserer på virksomheder for hvem en eller flere af følgende kerneprocesser er strategiske; vedligehold & service, produktion, logistik og projekt. IFS har mere end 2000 kunder, er repræsenteret i mere end 50 lande og har ca. 2.700 ansatte. I 2010 havde IFS en nettoomsætning på SEK 2,6 milliarder.
For mere information se www.IFSWORLD.com.
IFS, Box 1545, SE-581 15 Linköping, Sweden – Phone: +46 13 460 40 00 – Fax: +46 13 460 40 01
Industrial and Financial Systems, IFS AB (publ) is a limited liability company registered in Linköping, Sweden.
Corporate identity number: 556122-0996
Tags: