Portsmouth Aviation først med IFS Applications 8
Portsmouth Aviation, som er en af Storbritanniens førende maskin- og luftfartsteknikvirksomheder, deltager i IFS Applications 8 Early Adopter-program. Portsmouth Aviation er dermed en af de første virksomheder, der får adgang til den udvidede funktionalitet i den kommende hovedversion af forretningssystemet.
IFS Applications 8 omfatter en række funktionelle forbedringer og er udviklet i et tæt samarbejde med IFS’ kunder. Portsmouth Aviation er én af en håndfuld kunder, som arbejder tæt sammen med IFS R&D i et Early Adopter-program for at sikre, at den kommende version kan leve op til IFS’ kunders høje krav.
I løbet af sin 80-årige historie har Portsmouth Aviation oplevet store ændringer. I de seneste år har virksomheden diversificeret sine aktiviteter til at kunne tilbyde såvel masseproduktion som specialproduktion. Virksomheden har været kunde hos IFS siden 2005 og har siden da anvendt IFS Applications til at understøtte virksomhedens udvikling og fremtidsplaner. I dag anvendes IFS Applications til dokumenthåndtering, HR, økonomistyring, e-fakturering, vedligehold, CRM samt produktdatahåndtering (PDM).
Portsmouth Aviation valgte IFS Applications 8 for at få adgang til den brugervenlige og intuitive brugergrænseflade IFS Enterprise Explorer. Brugergrænsefladen er baseret på den nyeste forskning i brugervenlighed og tilbyder intuitiv funktionalitet til filtrering, søgning og navigering af data for at understøtte forskellige funktioner i virksomheden.
– Alle ansatte logger ind i IFS Applications om morgenen og bruger systemet hele dagen. Derfor er det afgørende at have en enkel og brugervenlig grænseflade. Vi har altid synes, at IFS Applications har været let at bruge, men de nye funktioner, som for eksempel de editerbare datafelter, vil uden tvivl øge produktiviteten yderligere. Systemets komponentbaserede arkitektur har givet os mulighed for at tilpasse løsningen efter vores behov, i takt med at vi er vokset. Med IFS Applications 8 kan vi fortsætte med at vokse og effektivisere vores forretningsprocesser, samtidig med at vi kan reducere omkostningerne og øge lønsomheden, siger James Greaves, Systems Manager hos Portsmouth Aviation.
KONTAKTINFORMATION
Anne Vandbakk Telefon: 47 66 90 73 00
Corporate Communications Director anne.vandbakk@ifsworld.com
Glenn Arnesen Telefon: 46 66 90 73 00
CEO IFS Scandinavia glenn.arnesen@ifsworld.com
Om Portsmouth Aviation
Portsmouth Aviation har en lang historie og er ikke fremmed overfor forandringer. Virksomheden blev grundlagt i 1929 som en flyservicevirksomhed og har siden da gennemgået store forandringer – fra service og vedligehold af fly og motorer til udstedelse certifikater. Virksomheden udførte sågar reparation og test af skadede servicefly under anden verdenskrig. I de senere år er virksomheden udvidet til også at omfatte teknik- og produktionsservices rettet mod producenter af civil og militær luftfart. Virksomhedens services omfatter derfor også FoU-services for det britiske forsvar indenfor luftfart og mekanik.
I dag tilbyder virksomheden en række services indenfor konstruktion og produktion. Virksomheden tilbyder udviklings- og produktionsservices indenfor en række forskellige brancher, som håndterer store implementeringsprojekter på såvel nationale som internationale markeder.
For mere information se www.portav.com.
Om IFS
IFS er en børsnoteret virksomhed grundlagt i 1983, som udvikler, leverer og implementerer IFS Applications, et komponentbaseret forretningssystem baseret på SOA-teknologi. IFS fokuserer på virksomheder for hvem en eller flere af følgende kerneprocesser er strategiske; vedligehold & service, produktion, logistik og projekt. IFS har mere end 2000 kunder, er repræsenteret i mere end 50 lande og har ca. 2.800 ansatte. I 2011 havde IFS en nettoomsætning på SEK 2,6 milliarder.
For mere information se www.IFSWORLD.com.
Følg IFS på Twitter: @ifsworld
Læs mere om teknologi, innovation og kreativitet på IFS’ Blog: http://blogs.ifsworld.com/
IFS, Box 1545, 581 15 Linköping – Telefon: +46 13 460 40 00 – Fax: +46 13 460 40 01
Industrial and Financial Systems, IFS AB (publ) är ett publikt aktiebolag registrerat i Sverige.
Organisationsnummer: 556122-0996. Säte: Box 1545, SE-581 15 Linköping.
Tags: