• news.cision.com/
  • IFS/
  • Rusta vælger IFS til at supportere vækst og international ekspansion

Rusta vælger IFS til at supportere vækst og international ekspansion

Report this content

Rusta, som er en af Sveriges førende detailhandelsvirksomheder inden for bolig- og fritidsproduker, har valgt at implementere IFS Applications for Retail for at supportere deres fremtidige vækst og internationale ekspansion.

Med 71 butikker og mere end 55.000 kunder hver dag anses Rusta som førende inden for detailhandelen set ud fra nøgletal som vækst, markedsekspansion, lønsomhed og kundeloyalitet. Virksomheden, som har 1.300 ansatte, står nu over for en ny fase i deres forretningsplan, hvilket har skabt et behov for bedre it-support for at fremme øget vækst og international ekspansion.

Implementeringen af IFS Applications, som skal erstatte 50 procent af virksomhedens eksisterende best-of-breed-systemer, vil blive udført parallelt med andre strategiske projekter, som Rusta har annonceret i 2013, for eksempel åbningen af de første butikker i Norge samt etableringen af et centraliseret lager.

IFS-løsningen dækker alle processer inden for detailhandelen og omfatter funktionalitet til Business Intelligence og mobilitet. IFS Applications vil blive implementeret i Rustas internationale virksomhed, som omfatter hovedkontoret, butikker, lager samt et stort antal indkøbskontorer i Asien.

– En ny integreret forretningsplatform er en essentiel del af vores strategiske projektportefølje, når vi arbejder mod at fordoble vores indtægter over de kommende fem år. Vi ville have en løsning, som kunne understøtte vores fremtidige behov inden for alle vores forskellige forretningsområder, og IFS udmærkede sig som den leverandør, som bedst kunne leve op til vores krav, siger Göran Westerberg, CEO i Rusta.

– Udover at kunne håndtere vores komplekse forretningsbehov ledte vi efter en leverandør med et omfattende partnernetværk, som kunne forenkle og reducere antallet af applikationer og overflødige datakilder. IFS viste en overlegen evne til hurtigt at oversætte forretningsbehov til vores nye omfattende applikationsstrategi. Partnerskabet med IFS vil hjælpe os med at nå vores mål om at skabe den mest effektive it-afdeling i vores branche, siger Päivi Redig, CIO i Rusta.

– Vi er glade for at IFS igen er blevet valgt af en brancheførende detailhandelsvirksomhed med globale operationer og med en ambition om at forbedre forretningen og sikre international vækst. IFS har dokumenteret erfaring med at kunne leve op til kravene i den dynamiske detailhandel, og vi ser frem imod at spille en aktiv rolle i Rustas ambitiøse forretningsplan, siger Glenn Arnesen, CEO i IFS Scandinavia.

Implementeringsprojektet starter med det samme.

Om Rusta
Rustas forretningside er at tilbyde et bredt sortiment af funktionelle og moderne bolig- og fritidsprodukter af god kvalitet til den bedste pris. Sortimentet fornyes løbende og tilpasses kontinuerligt efter trends og sæsoner. Rusta er sin egen importør, grossist og detailhandler. Rusta har mere end 1.300 ansatte i deres 71 butikker, lagre og kontorer i Sverige og Asien. Hovedkontoret ligger i Upplands Väsby uden for Stockholm.

For mere information se www.rusta.se.

Kontaktinformation
Mark Boulton
Telefon: 44 1494 428900
Chief Marketing Officer
press@ifsworld.com

Frédéric Guigues
Telefon: 46 8 58 78 45 00
Investor Relations
frederic.guigues@ifsworld.com

Om IFS
IFS er en børsnoteret virksomhed (XSTO: IFS) grundlagt i 1983. Virksomheden udvikler, levererer og implementerer IFS Applications™, et komponentbaseret forretningssystem. IFS fokuserer på brancher hvor en eller flere af følgende kerneprocesser er strategiske: service & vedligehold, produktion, logistik og projekt.  IFS har mere end 2100 kunder, er aktive i cirka 60 lande og har 2800 ansatte. I 2012 gik nettoomsætningen op til SEK  2,7 milliarder.

For mere information se www.IFSWORLD.com.

Følg IFS på Twitter: @ifsworld

Læs mere om teknologi, innovation og kreativitet på IFS Blogs: http://blogs.ifsworld.com/

Tags:

Abonner

Citater

Vi er glade for at IFS igen er blevet valgt af en brancheførende detailhandelsvirksomhed med globale operationer og med en ambition om at forbedre forretningen og sikre international vækst. IFS har dokumenteret erfaring med at kunne leve op til kravene i den dynamiske detailhandel, og vi ser frem imod at spille en aktiv rolle i Rustas ambitiøse forretningsplan
Glenn Arnesen, CEO i IFS Scandinavia