Saab udvider sin koncernaftale med IFS

Report this content

Saab har udvidet sin koncernaftale med IFS for at positionere sig mod nye forretningsmuligheder. Udover koncernaftalen fra juni 2009, vil Saab implementere IFS Eco-footprint Management og IFS Export License Management, sidstnævnte som en del af Saab–IFS partneraftale. Indenfor aftalens rammer indtægtsfører IFS SEK 11 millioner i december 2010, hvoraf 8 millioner er licenser.

Saab har været IFS-kunde siden 1994 og har en langsigtet strategi om at øge anvendelsen af IFS Applications i hele koncernen for at opnå større it-effektivitet. Mange datterselskaber i Saab-koncernen anvender IFS Applications til design og produktion, vedligehold, reparation og drift (MRO), konstruktion, logistik, projektstyring samt eftermarkedservices.

Behovet for at kunne følge virksomhedens påvirkning på miljøet er ofte drevet af lovkrav, koncernværdier, kundekrav og behov for risikohåndtering. I Saab’s tilfælde har dette i mange år været prioriteret, og koncernen har nu cirka 50 miljømål og programmer relateret til bl.a. klimaforandringer, flyenes miljøpåvirkning samt farlige substanser.

– Vi valgte IFS Eco-footprint Management fordi det er et avanceret miljøværktøj, som er fuldt integreret med IFS Applications, der på en enkel måde kan identificere, analysere og dokumentere miljøpåvirkning fra farlige substanser, som indgår i produkternes livscyklus. Når systemet er færdigimplementeret, vil vi kunne forbedre hele koncernens miljøprofil og håndtere risici endnu mere effektivt, siger Mats Hultin, CIO hos Saab.

– Ved at effektivisere vores systemer kan vi forbedre vores produkter og services til vores kunder, hvilket er højt prioriteret i koncernen. Tilføjelsen af det nye modul IFS Export License Management er i overensstemmelse med markedets efterspørgsel efter dybere funktionalitet igennem hele værdikæden, siger Mats Hultin.

Saab og IFS indgik en strategisk partneraftale i 2009, ifølge hvilken IFS Applications skal indgå som en del af Saab’s supporttilbud til markedet. Partneraftalen indebærer, at Saab’s supportenhed, udover selv at anvende IFS Applications til sine interne processer, også tilbyder sine kunder forskellige forretningsmodeller med et bredt spektrum af services relateret til it og informationshåndtering. Et eksempel på dette er udliciteret vedligehold eller "power by the hour", hvilket indebærer, at virksomheder betaler for tjenester på timebasis i stedet for at have en egen virksomhed med værksted, teknikere, reservedelslager samt it- og transporttjenester.

– Vores branchefokus, igennem hvilket vi tilbyder "best practice"-løsninger til et antal udvalgte brancher, indebærer, at vi løbende udvikler IFS Applications i tæt samarbejde med nøglekunder såsom Saab. At indgå partneraftaler med kunder er en del af denne strategi og vi er glade for at se, att dette er en succes for både Saab og IFS, siger Glenn Arnesen, adm. direktør for IFS Scandinavia. Fly- og forsvarsindustrien er en af de brancher, som IFS fokuser på. IFS Applications’ funktionalitet til produktion samt vedligehold og service indenfor fly- og forsvarsindustrien kompletteres med IFS’ fuldt integrerede løsning til projektstyring og PDM. IFS har en førende position som leverandør af løsninger til vedligehold, håndtering af variable enheder samt SCM indenfor fly- og forsvarsindustrien.

IFS’ kunder indenfor fly- og forsvarsindustrien tæller blandt andet det amerikanske, britiske og norske forsvar samt Eurofighterkonsortiet. Kommercielle værksteder og operatører inkluderer Bristow Helicopters, Aero-Dienst GmbH, K&L Microwave, Hawker Pacific, Ensign Bickford, Todd Pacific Shipyards og Lufthansa Technik Qantas (LTQ, tidligere Jet Turbine Systems). Endvidere leverer IFS løsninger til producenter som General Dynamics, Lockheed Martin, BAE Systems, Saab Aerosystems og GE Aircraft Engines.

Anne Vandbakk
Telefon: 47 66 90 73 00
Corporate Communications Director
anne.vandbakk@ifsworld.com

Frédéric Guigues
Telefon: 46 8 58 78 45 00
Investor Relations
frederic.guigues@ifsworld.com

Om Saab
Saab er en global leverandør af verdenskendte produkter, services og løsninger – fra militært forsvar til civil sikkerhed. Saab har virksomhed og medarbejdere på alle kontinenter og udvikler, tilpasser og forbedrer stadig ny teknologi for at møde kundernes behov. Saab har 13.300 ansatte og en omsætning på ca. SEK 24 milliarder. R&D udgør cirka 17 procent af omsætningen.

Yderligere information kan findes på: www.saabgroup.com

Om IFS
IFS er en børsnoteret virksomhed grundlagt i 1983, som udvikler, leverer og implementerer IFS Applications, et komponentbaseret forretningssystem baseret på SOA-teknologi. IFS fokuserer på virksomheder for hvem en eller flere af følgende kerneprocesser er strategiske; vedligehold & service, produktion, logistik og projekt. IFS har mere end 2000 kunder, er repræsenteret i mere end 50 lande og har ca. 2.700 ansatte. I 2009 havde IFS en nettoomsætning på SEK 2,6 milliarder.

For mere information se www.IFSWORLD.com

IFS, Box 1545, SE-581 15 Linköping, Sweden – Phone: +46 13 460 40 00 – Fax: +46 13 460 40 01 Industrial and Financial Systems, IFS AB (publ) is a limited liability company registered in Linköping, Sweden. Corporate identity number: 556122-0996

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links