• news.cision.com/
  • IFS/
  • Studie viser, at virksomheder har behov for it-systemer for at kunne spore deres miljøpåvirkning

Studie viser, at virksomheder har behov for it-systemer for at kunne spore deres miljøpåvirkning

Report this content

​En uafhængig undersøgelse* gennemført i USA, Skandinavien og Benelux, på vegne af IFS, viser, at selv om grøn rapportering og måling anses for at være meget vigtigt, så mangler virksomheder på begge sider af Atlanten de rette systemer til at spore deres miljøpåvirkning.

I takt med at miljølovgivningen skærpes i såvel Europa som USA, møder virksomheder et stigende krav fra myndigheder, kunder og investorer for at de skal kunne dokumentere og mindske deres miljøpåvirkning. Ifølge IFS tyder undersøgelsens resultater på, at virksomheder må lave omfattende ændringer i deres systemer, for at kunne følge med denne udvikling.

Undersøgelsen, som er baseret på svar fra beslutningstagere i de forskellige regioner, viser, at mere end trefjerdedele af virksomhederne finder, at det er vigtigt at kunne spore deres miljøpåvirkning - 83 procent i USA, 82 procent i Skandinavien og 79 procent i Benelux. Dog erkendte næsten trefjerdedele af de europæiske respondenter (74 procent i Skandinavien, 75 procent i Benelux), at de ikke har de rette systemer installeret til at kunne spore deres miljøpåvirkning, som f.eks. vha. virksomhedens forretningssystem. De amerikanske virksomheder er noget bedre stillet, dog manglede 47 procent et system til at spore deres miljøpåvirkning, og yderligere 42 procent erkendte, at de har begrænset mulighed for dette.

Respondenterne gav forskellige svar på spørgsmålet om hvilke årsager der er de vigtigste, for at tage grønne it-initiativer. Skandinaverne anså, at ekstern profilering via markedsføring er den vigtigste årsag til at implementere forretningssystemer, som kan følge virksomhedens miljøpåvirkning (35 procent), efterfulgt at overholdelse af miljølovgivning (22 procent) og omkostningsreduktion (19 procent). Derimod anså de adspurgte beslutningstagere i Benelux og USA, at overholdelse af miljølovgivning (36 procent i USA, 34 procent i Benelux) var vigtigere end profilering og omkostningsreduktion.

Mere end halvdelen af de adspurgte amerikanske og europæiske virksomheder ønsker at have indbygget funktionalitet til sporing af miljøpåvirkning integreret i deres nuværende forretningssystem. Til trods for den store interesse var der dog ikke mange af respondenterne, der kunne svare på hvilke forretningssystemleverandører, som tilbyder denne funktionalitet.

– Resultatet af dette studie viser, at grønne målinger atter er højt prioriteret i virksomhedernes bestyrelser, såvel i Europa som i USA, siger Alastair Sorbie, adm. direktør i IFS. Det viser dog også, at til trods for at det opleves som værende vigtigt at spore virksomhedens miljøpåvirkning, så kan virksomheder fortsat ikke indhente den nødvendige information fra virksomhedens forretningssystem, for at kunne gøre dette. I realiteten er de i høj grad ikke bekendte med hvordan forretningssystemet kan understøtte dette arbejde.

– Miljøspørgsmål bliver i højere grad vigtigere, ikke blot for kunder med også for kapitalmarkederne, som ønsker at investere i mere etiske og bæredygtige virksomheder. IFS fortsætter sit engagement med at hjælpe kunderne med dette ved at levere en fuldt integreret løsning til overvågning og analyse af virksomhedernes miljøpåvirkning. Løsningen hjælper kunderne med at overholde miljølovgivning, håndtere risici, mindske miljøpåvirkning og reducere omkostningerne.

IFS Eco-footprint Management er en integreret del af IFS Applications, som giver virksomheder kontrol over og indblik i virksomhedens miljøpåvirkning. Værktøjet tilbyder kunder en standardiseret metodik til at hjælpe dem med at kontrollere omkostninger og følge den gældende miljølovgivning, samt til at kunne imødekomme kundernes grønne indkøbsbehov.

*IDC gennemførte en undersøgelse iblandt 300 beslutningstagere i Skandinavien.
RBInteractive Research gennemførte en undersøgelse iblandt 260 beslutningstagere i produktionsindustrien i USA.
Heliview Research gennemførte en undersøgelse iblandt 144 beslutningstagere i Benelux.

KONTAKTINFORMATION
Anne Vandbakk
Telefon: +47 66 90 73 00
Corporate Communications Director
anne.vandbakk@ifsworld.com
Manni Svensson
Telefon: +46 8 58 78 45 00
IR & PR
manni.svensson@ifsworld.com

Om IFS
IFS er en børsnoteret virksomhed grundlagt i 1983, som udvikler, leverer og implementerer IFS Applications, et komponentbaseret forretningssystem baseret på SOA-teknologi. IFS fokuserer på virksomheder for hvem en eller flere af følgende kerneprocesser er strategiske; vedligehold & service, produktion, logistik og projekt. IFS har mere end 2000 kunder, er repræsenteret i mere end 50 lande og har ca. 2.700 ansatte. I 2009 havde IFS en nettoomsætning på SEK 2,6 milliarder.

For mere information – se www.IFSWORLD.com.

IFS, Arne Jacobsens Allé 15-17, 2300 København S – Telefon: +45 43 28 89 00. CVR-nummer: 14453431.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links