Wilhelmsen Ships Service effektiviserer virksomheden med IFS Applications 8
Wilhelmsen Ships Service (WSS), som er en verdensførende leverandør af services til søfartsindustrien og en del af Wilhelmsen Maritime Services, har valgt at implementere IFS Applications 8™ i deres globale organisation. Aftalen omfatter licenser og konsulentydelser til en værdi af cirka NOK 59 millioner.
Ved at implementere IFS Applications 8 ekspanderer WSS deres brug af IFS inden for en række forretningsområder som logistik, økonomi, salg og service. Løsningen fra IFS skal rulles ud til cirka 2200 ansatte i WSS’ globale netværk, som består af 2400 havne i 125 lande.
IFS Applications 8 erstatter en række ældre systemer og skaber dermed en mere effektiv forretningssystemsarkitektur.
– Siden den første implementering i 1999 har vi etableret en velfungerende forretningsrelation med IFS. Vores mål har været at implementere en robust, skalerbar og effektiv forretningsløsning, som kan hjælpe os med at standardisere vores processer samt minimere ejeromkostningerne. Ved at anvende IFS Applications 8 som vores centrale platform bliver det muligt yderligere at effektivisere vores virksomhed og nærme os en standard forretningsløsning, siger Mette Ungersness Bakke, bestyrelsesformand i Wilhelmsen Maritime Services.
– Vi er stolte over, at WSS fortsat har tiltro til vores løsninger. IFS Applications 8 er baseret på vores samlede branchekompetence og gjort tilgængelig som standard funktionalitet. Ved at standardisere forretningsprocesserne er vi overbeviste om, at WSS kommer til at drage nytte af forbedret effektivitet og større kontrol, siger Glenn Arnesen, CEO i IFS Scandinavia.
Implementeringen starter med det samme.
KONTAKTINFORMATION
Tom Smith
Telefon: 45 4328 8950
Marketing Director
tom.smith@ifsworld.com
Om IFS
IFS er en børsnoteret virksomhed (XSTO: IFS) grundlagt i 1983. Virksomheden udvikler, levererer og implementerer IFS Applications™, et komponentbaseret forretningssystem. IFS fokuserer på brancher hvor en eller flere af følgende kerneprocesser er strategiske: service & vedligehold, produktion, logistik og projekt. IFS har mere end 2100 kunder, er aktive i cirka 60 lande og har 2800 ansatte. I 2012 gik nettoomsætningen op til SEK 2,7 milliarder.
For mere information se www.IFSWORLD.com.
Følg IFS på Twitter: @ifsworld
Læs mere om teknologi, innovation og kreativitet på IFS Blogs: http://blogs.ifsworld.com/
Tags: