Banebrydende CSRD platformsløsning: Impero gør nye EU-krav nemmere at overskue
Impero lancerer ny platformsløsning, som skal gøre det seneste EU-direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering, CSRD, let at overskue og implementere for virksomheder i alle størrelser.
København, 20. juni, 2023
Virksomheders rapporteringer får de kommende år et markant løft på ESG-området. Kort inden jul sidste år, blev et nyt EU-direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) stemt igennem. Et langt strammere og mere omfattende regelsæt på området, som skal implementeres allerede i løbet af 2024.
For virksomheder på tværs af EU betyder det, at de største selskaber allerede skal starte rapportering i regnskabsåret 2024, mens de resterende virksomheder og børsnoterede SMV’er vil være omfattet af de nye rapporteringskrav om miljø, sociale forhold og virksomhedsledelse senest i 2028.
Til at gøre livet nemmere i virksomheder på tværs af Europa, har Impero netop lanceret en ny banebrydende platformløsning:
”De nye standarder for virksomheders bæredygtighedsrapportering, er meget komplekse. Derfor har vi udviklet en platformsløsning, som er nem og overskuelig, og kan skræddersys til de enkelte virksomheders behov. Selve indholdet i rapporteringsløsningen er udarbejdet og vedligeholdes af KPMG, så virksomhederne får en bundsolid løsning på en overskuelig platform,” siger Rikke Stampe Skov, adm. direktør i Impero og fortsætter:
”Jeg er enormt glad for, at vi allerede nu kan præsentere en så omfattende løsning på et så komplekst rapporteringsområde. Med vores løsning åbner vi på sigt døren til et enormt marked, da omtrent 50.000 virksomheder på tværs af Europa hvert år skal overholde de nye retningslinjer.”
Det nye EU-direktiv introducerer 12 europæiske bæredygtighedsrapporteringsstandarder, og næsten 100 oplysningskrav. Kompleksiteten gør, at virksomheder får svært ved at justere deres eksisterende processer og regneark til at imødekomme krav som er i løbende udvikling.
Impero implementerer netop nu de første platformsløsninger i Danmark, men potentialet rækker langt ud over de danske grænser:
”Vi har arbejdet hårdt på at få en platformsløsning på benene, som kan hjælpe virksomheder i alle størrelser med at komme i mål med de nye rapporteringskrav inklusive den omfattende dobbeltvæsentlighedsanalyse, som danner udgangspunktet for hvilke rapporteringskrav virksomhederne er underlagt. Udover at åbne muligheder for nye kunder, komplementerer løsningen vores eksisterende kunders brug af Impero-platformen til håndtering af risici og kontroller relateret til ESG-området. Det handler om, at der sikres solid dokumentation af rapporteringen forud for det stigende omfang af revision – præcis som var det finansiel revision. Nøgleelementet er at højne kvaliteten og effektiviteten af virksomhedernes samlede rapportering,” understreger Rikke Stampe Skov.
For yderligere information om Impero’s CSRD platformløsning, besøg: impero.com/csrd/
For mere information kontakt:
Rikke Stampe Skov, CEO
E-mail: rss@impero.com
Tlf.: +45 25 88 41 02
OM IMPERO
Impero A/S er en dansk Software-as-a-Service (SaaS) virksomhed, der leverer en compliance management platform. Impero-platformen gør det muligt for virksomheder nemt at håndtere compliance gennem automatisering af risiko- og kontrolstyring, dokumentation og rapportering. Impero giver virksomheder mulighed for at blive mere compliant på en skalerbar, digital, intuitiv og – vigtigst af alt – nem måde.
For mere information om Impero, besøg venligst impero.com.