Industri Kapital 2000 Fund etableres med EUR 2,1 milliarder i kapital

Report this content

Industri Kapital 2000 Fund etableres med EUR 2.1 milliarder i kapital Industri Kapital, et af Europas førende investeringsselskaber, har etableret Industri Kapital 2000 Fund med kapital på EUR 2.1 milliarder. Med en egenkapital på EUR 2.1 milliarder (DKK 15.6 milliarder) er Industri Kapital 2000 Fund en af de største fonde, der nogensinde er blevet etableret med fortrinsvis europæiske investorer. Cirka 40% af de institionelle investorer er fra Norden, 30% fra det øvrige Europa og de resterende 30% er primært fra Nordamerika. "Vi er godt tilfredse med den udvidelse af vor investorbase, der har fundet sted, og den tillid og opbakning de institutionelle investorer har udvist over for os i et år med et usikkert kapitalmarked", siger Björn Savén, administrerende direktør Industri Kapital. Den fjerde fond blev etableret i november 2000. Fonden kommer til at fortsætte implementeringen af Industri Kapitals diciplinerede investeringsstrategi med fokus på opkøb og udvikling af mellemstore og større virksomheder, familieejede virksomheder og overtagelse af børsnoterede virksomheder indenfor forskellige brancher. Industri Kapital 2000 Fund har allerede gennemført seks investeringer i Europa; Alfa Laval (Sverige), CPS Color (Finland), Dyno Nobel (Norge), Fortex (Holland), Laho Equipement (Frankig) og Nordkemi (Finland/Norge). I Danmark har Industri Kapital siden etableringen i 1989 blandt andet gennemført investeringer i Crisplant, Hjem-Is, HTH Køkkener, Vestwood, Fona og Superfos. Industri Kapital vil fortsætte sit ekspansionsprogram og aktivt søge potentielle investeringer i Europa. Som en konsekvens heraf styrker Industri Kapital sit investeringspersonale på alle kontorer. Industri Kapital er et førende europæisk investeringsselskab med cirka EUR 3 milliarder (DKK 22 milliarder) i egenkapital under forvaltning. Siden 1989, har Industri Kapital gennemført 39 investeringer i nordiske og europæiske virksomheder. Den nuværende portfølje omfatter 24 virksomheder, hvis samlede omsætning oversteg EUR 8 milliarder (DKK 60 milliarder) i 1999. Investorerne er hovedsagligt store nordiske, europæiske og amerikanske institutionelle investorer som f.eks pensionsfonde samt investerings- og forsikringsselskaber. Yderligere informationer: Björn Savén, Adm. Direktør, Industri Kapital +46 8 678 9500 www.industrikapital.com ------------------------------------------------------------ Besoeg http://www.bit.se for mere information Foelgende filer kan downloades: http://www.bit.se/bitonline/2001/01/23/20010123BIT00570/bit0001.doc http://www.bit.se/bitonline/2001/01/23/20010123BIT00570/bit0002.pdf

Dokumenter og links