Glædelig St. Patrick’s Day!

Report this content

Det er igen blevet den tid på året, hvor verden bliver klædt i grønt i anledning af St. Patrick’s Day! Hvert år den 17. marts får hele verden mulighed for at blive irsk for en dag, klæde sig i grønt og være med til at fejre Irlands nationaldag.

Fejringen af St. Patrick’s Day begyndte en dag tidligere i København, hvor en stor mængde irere og københavnere mødte op for at nyde irsk livemusik og dans, efterfulgt af en nedtælling til det øjeblik, hvor Den Lille Havfrue blev klædt i grønt.

Den Lille Havfrue er bare et ud af en lang række kendte vartegn, der bliver klædt i grønt i år. Kristus-statuen I Rio De Janeiro, pyramiderne i Giza, operahuset i Sydney og Friends Arena i Stockholm deltager også i festlighederne i år. Klik her for at se en video med den grønne havfrue : http://www.youtube.com/watch?v=sBdTYVApCZU&feature=youtu.be

For billeder af et grønnere i København klik her: http://media.ireland.com/admin/highres/original_1363510490.jpg 

Eventen kickstartede to dage fyldt med fest og farver, blandt andet det velgørende trebensløb (hjemmeside på engelsk), som finder sted på irske barer rundt omkring i Københavns centrum, og den legendariske St. Patrick’s Day-parade ved Rådhuspladsen kl. 17.00. Der er også andre aktiviteter, for eksempel gratis ansigtsmaling for børn og masser af irish coffee og Guinness, som de voksne kan sippe, mens de nyder de mange opvisninger med irsk musik og dans. Arrangørerne beder alle deltagere i paraden om at klæde sig i grønt.

St. Patrick’s Day startede som en national helligdag i Irland til minde om St. Patrick, som er Irlands skytshelgen. Det er siden hen blevet en global event, hvor flere hundrede tusind mennesker verden over fejrer den irske kultur med parader, hvor alle er klædt i grønt.

SLUT

For yderligere information og billeder kontakt Rikke Petersen på rpetersen@tourismireland.com eller +45 51 77 71 21

Bemærkninger til redaktøren

For yderligere information om Irland, besøg vores hjemmeside www.ireland.com

Vores opdaterede media room er tilgængeligt via http://media.ireland.com og her kan du finde inspirerende artikler, pressemeddelelser og meget mere.

Vidste du det?

Historikere mener, at St. Patricks rigtige navn var "Maewyn Succat".

Den første St. Patrick’s Day-parade fandt ikke sted i Irland, men i Boston i 1737, og var organiseret af The Charitable Irish Society.

Tags:

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links