Rødglødende festival for rødhårede
Hundredvis af rødhårede mennesker fra hele verden forventes at strømme til den lille kystby Crosshaven i County Cork for at deltage i den årlige Irish Redhead Convention, som finder sted den 23.-25. august 2013. Den unikke og usædvanlige festival startede i 2010 som en venskabelig joke mellem søskendeparret Joleen og Denis Cronin, som begge er stolte af deres røde hår.
Arrangementet er en del af The Gathering, og programmet er spækket med aktiviteter for hele familien, hvor farven rød er i centrum. Der er blandt andet konkurrencer om, hvem der har det flotteste røde skæg og det længste røde hår, hvem der er den bedste rødhårede familie og den bedste wannabe-rødhårede, og hvem der har flest fregner på et afgrænset område. En af arrangementets vigtigste begivenheder er kroningen af den nye irske konge og dronning af rødt hår, som skal være ambassadører for rødtoppe i hele landet og over hele verden resten af året.
Blandt de andre aktiviteter finder man en madlavningskonkurrence for rødhårede kokke, et forsøg på at slå verdensrekorden i småkagebagning, mulighed for at forevige dit røde hår i en fotoboks, shows med rødhårede musikere og historiefortællere samt ”the big red soap box”, hvor alle er velkomne til at holde en spontan tale om rødt hår. Weekenden står i de rødhårede geners navn, og for at fejre det får alle registrerede deltagere et ”Certificate of Genuine Foxiness”.
Rød er den sjældneste hårfarve i verden. Nye undersøgelser viser, at kun 0,6 % af verdens befolkning har rødt hår. I Irland er der cirka 10 % af befolkningen, der har rødt hår, men man regner med, at hele 46 % kan bære rundt på genet for rødt hår uden at vide det! Sarah William fra IrelandsDNA står for en udstilling og en informativ forelæsning om genetikken bag det røde hår, kortlægning af DNA og hendes teams forskning i den mutation af MC1R-genet, der giver rødt hår.
Du kan finde en oversigt over alle aktiviteterne på www.redheadconvention.ie og www.thegatheringireland.com.
Bemærkninger til redaktøren:
- Tourism Ireland er en organisation, der er ansvarlig for at promovere Irland som en førende feriedestination i udlandet. Det nordiske hovedkvarter ligger i København.
- Tourism Irelands splinternye hjemmeside hedder www.ireland.com.
- Vores medierum med facts, ideer til historier og meget mere kan findes på http://media.ireland.com.
- Du kan finde mere information om The Gathering på www.thegatheringireland.com.
Niall Corcoran
|Tourism Ireland - Nordic Headquarters|
|Store Kongensgade 3, 1 tv | DK-1264 Copenhagen K, Denmark|
|T: 45 33 17 72 35|F: 45 33 32 44 01|
Tags: