Intermec lancerer markedets mest fleksible HTML5-webbrowser
Intermec lancerer en ny HTML5-webbrowser, som gør det muligt at udvikle applikationer, der kan køre på iOS, Android og en række af Intermecs robuste håndcomputere. Webbrowseren, en åben platformsapplikation, gør arbejdsflowet mere effektivt og tilbyder øget fleksibilitet til mobile medarbejdere.
Intermecs HTML5-løsning er baseret på WebKit og er tilpasset til en række af Intermecs håndcomputere med Windows Mobile og Windows Embedded. Webbrowseren understøtter applikationer der køres online (opkobling til webserver), offline (ingen opkobling til webserver) eller en kombination af begge dele.
– Intermecs nye HTML5-webbrowser tilbyder virksomheder fleksibiliteten ved, at kunne udstyre deres mobile medarbejdere med en moderne brugerflade og den sidste nye business logic, sammen med det rigtige udstyr til deres arbejdsforhold og brugerkrav, siger Earl Thompson, Intermec Senior Vice President, Mobile Solutions Business Unit.
Earl Thompson fortsætter:
– Intermecs HTML5-webbrowser giver mulighed for at fremtidssikre applikationer, fordi de kan udvikles og distribueres uafhængig af platform.
Intermecs HTML5-webbrowser til Windows Embedded Handheld er baseret på den sidste nye WebKit-motor, præcis ligesom iOS og Android. Den leveres forinstalleret og licensfrit uden krav om registrering på Intermecs håndcomputere CN50, CS40, CN70, CN70e og CK70, og kan downloades gratis til CK3, CK71 samt CV41. HTML5-applikationer udviklet til smartphones og mobile computere, kan nu også køres på disse robuste computere fra Intermec uden, at det er nødvendigt at ændre eller omskrive dem.
For at effektivisere arbejdsflowet kan data gemmes lokalt, indtil synkronisering med serveren er muligt igen, hvilket mindsker risikoen for, at der mistes effektiv arbejdstid på grund af dårlig dækning. Transaktionsdata kan opdateres hurtigt, hvilket sikrer et hurtigere arbejdsflow. I og med at der hersker usikkerhed omkring kommende operativsystemer, får programmører ved portering af applikationer til HTML5, eller udvikling af nye HTML5-applikationer mulighed for, at udvikle én enkelt kildekode, som kan køres på Windows Mobile, Android og iOS, og som tilbyder et sikkert fundament for fremtiden.
– For mig som udvikler af banebrydende mobil- og webløsninger til en række platforme, inklusive Intermecs, giver understøttelsen af HTML5 på Intermecs enheder en enklere og mere strømlinet produktudvikling, hvilket bevirker, at vi kan udvikle et fælles HTML5-miljø til både forbrugerprodukter og robuste enheder, siger David Judd, Managing Partner hos TechLantern.
– Intermec demonstrerer en klar vision om, hvordan HTML5 vil påvirke markedet, og er på rette vej, når det gælder om at skabe nye muligheder i forbindelse med de forandringer, som er opstået siden introduktionen af forbrugerprodukter på markedet for mobile løsninger i marken. Deres HTML5-webbrowser tilbyder softwareforhandlere og kunder en klar og enkel metode til, at anvende robuste mobile computere i miljøer med smartphones og tablets, siger Eric Klein, senioranalytiker inden for mobil software hos VDC Research.
Yderligere information:
Pia Clerté, Field Marketing Manager Nordics
Tlf: +46 8-622 06 59, epost: pia.clerte@intermec.com
Bo Simon Larsen, Country Manager Denmark
Tlf: +45 48 166 112, epost: bo.larsen@intermec.com
For mere information besøg www.intermec.dk. Du kan også læse mere på Intermecs "Trends & Technology blog" eller www.twitter.com/intermec.
Copyright © 2012 Intermec Technologies Corporation. Alle rettigheder forbeholdes. Intermec er et registreret varemærke tilhørende Intermec Technologies Corporation. Android er et varemærke tilhørende Google Inc. Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere.
Om Intermec:
Intermec er et af verdens førende firmaer inden for udvikling, fremstilling og integrering af systemer til automatisk dataindsamling, Intellitag RFID-systemer, mobil databehandling, netværks- og radiokommunikationsløsninger, stregkodeprintere og etiketter. Intermecs produkter og serviceydelser benyttes i talrige brancher verden over til at forbedre virksomheders produktivitet, kvalitet og tilgængelighed. Der er lokalafdelinger i Stockholm, København og Oslo. For yderligere information: www.intermec.dk
Tags: